Som (mandlig) læser får man brug for mere end blot en enkelt viagra-pille, hvis man vil have en rejsning ud af Jean Van Hammes erotiske oldtidslevn af en tegneserie, Epoxy.
Slår man ”epoxy” op i Den Store Danske Encyklopædi, får man at vide, at det er noget kemisk stads, man blandt andet kan bruge, når man skal fremstille fugemasse. Det er sådan set interessant nok, men gør ikke denne anmelder klogere på, hvorfor den senere så succesfulde tegneserieforfatter, Jean Van Hamme, valgte at give heltinden i debutværket netop dette navn. Det er til gengæld ikke det eneste, man ikke ved om en figur, der aldrig bliver rigtigt introduceret eller præsenteret for læseren. Man ved ligeså lidt om hende, når albummet slutter, som man gjorde, da det startede. Måske er det en pointe i sig selv, da heltinden flere gange klager over, at hun heller ikke selv kan huske noget. Men det gør det svært at interessere sig for hendes skæbne.
Dog er det heller ikke en skæbnefortælling som sådan, vi har med at gøre her, mine damer og herrer. Der er tale om en noget forsinket udgivelse af en ”banebrydende” (hvis man skal tro bagsideteksten – og jeg har ikke nogen grund til at tvivle på den) erotisk tegneserie fra maj 1968. Den skabte ikke megen røre på trods af, at den indeholdte et større antal numser og bare bryster end tidligere erotiske tegneserier (som f.eks. ‘Barbarella‘), der allerede havde banet vejen for, at man kunne udsende en tegneserie som Epoxy uden at få ørene i maskinen. Mere banebrydende var den så åbenbart heller ikke.
Nuvel. Det er historien om pigen Epoxy (det eneste andet, man som læser ved om hende er, at hun kan sejle en båd), der bliver samlet op af en klam stodder, da hun er ude og sejle, og inden man når at opdage, hvad der foregår, ryger hun lige lukt ind i de græske guders smålumre verden. Epoxy bliver en brik i et spil, vi aldrig helt kommer til at forstå, alt imens hun smider tøjet og hopper i kanen med gud(er) og hver mand. Ikke at albummet indeholder reelle sex-scener, så det må vi ligesom fantasere os frem til. Alting sker imellem rammer, hvilket må tilskrives albummets alder og den bornerthed, der stadigvæk fandtes i det franske samfund dengang. ‘Epoxy’ bliver nok aldrig forbudt i Sverige. Desværre.
Det er altså en gammel sag, vi har med at gøre. Måske har den været lummer, pirrende og sjask-uartig for 40 år siden, men i moderne øjne er der nu dømt slap tissemand hele vejen igennem. Ikke engang kønsdele kan det blive til, da Epoxy åbenbart ligner en Barbie-dukke i de nedre regioner. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det så er for en slags sex, hun dyrker, men det er en helt anden diskussion, som jeg ikke har nogen lyst til at gå ind i.
Det kan være fint nok med nostalgi, men historien i dette album er så forhastet og leveret uden reelt engagement, at det godt kan være lidt af en prøvelse af komme igennem de 70 sider. Ligeledes tilhører også tegningerne en svunden tid, hvilket ikke havde været et problem, hvis der havde været andet at komme efter. Albummet fungerer bedst som historisk dokument, men det synes jeg helt personligt ikke er nok til at berettige dets udgivelse på det danske marked.
Fugemasse eller ej, så er det en lidt sløj og uerotisk affære, man som læser roder sig ud i. Ikke decideret elendig, men jeg har nu spist græsk feta-ost, der pirrede mine sanser mere end denne tegneserie.
Karakter: 2 ud af 5
Værkets titel: Epoxy
Forlag: Cobolt
Forfatter: Jean Van Hamme
Tegner:Jean Van Hamme
Form: Indbundet, 72 sider i farver og stort format
Pris: Cirka 228 kr.
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 978-87-7085-430-6
Udgivelsesland: Danmark