Anmeldelse
Bob Katzenelson lader en kvinde og en dinosaur fødes af det tuschsorte Inktobermørke. Det giver rig lejlighed til at nyde hans velkendte streg fra de dagbladstegninger, der tidligere har skaffet ham en Pingnominering som årets journalistiske tegner.
november, november, november, november, sådan beskrives de sidste fire af årets seksten(!) måneder i Henrik Nordbrandts digt om, hvordan vinterhalvårets mørke sænker sig og lammer forfatteren. Andre må have tænkt, at de mørke måneder kunne trænge til et løft, hvorfor der nu er kommet Movember og siden Inktober, så tiden kan gå med noget fornuftigt. Amerikanske Jake Parker opfandt den årligt tilbagevendende Inktober tilbage i 2009. Går man med på spøgen, skal man igennem alle månedens 31 dage lave en tuschtegning.
Bob Katzenelson, mest kendt som satiretegner ved Berlingske, tog udfordringen op sidste år, og resultatet foreligger nu fra Fahrenheit i form af et lille blødt hæfte trykt i 100 eksemplarer. Som om Jake Parkers Inktober ikke i sig selv var udfordring nok, så valgte Katzenelson desuden, at hver tegning skulle laves i et hug – uden rettelser eller kirurgiske indgreb bagefter, ligesom tegningerne tilsammen skulle fortælle en historie. Det er blevet til den lille ordløse fortælling om kvinden Dina og dinosauren Dino, der begge fødes af en væltet flaske ink(tober). På den anden side er Katzenelson fra sit daglige virke som bladtegner vel vant til en stram deadline, så der skulle måske næsten noget mere til?
I første omgang er der i spillet mellem den farlige T-rex med de sylespidse tænder og den nøgne Dina lagt op til en jagt mellem skønheden og udyret. Men derfra udvikler det sig uventet og opfindsomt over de 31 tegninger, hvor Dino forsøger at træde ind i rollen som menneske på både arbejdsmarkedet og i ægtesengen. Ganske sjovt, opfindsomt og uhøjtideligt. Katzenelson har tydeligvis moret sig med udfordringen, der næppe har været tænkt som en udgivelse fra starten.
Det kan godt anes, at der nok har været mere tid visse dage end andre, til at sidde ved tegnebordet og lave dagens Inktober, men resultatet er alligevel meget homogent. Katzenelsons lange svungne linjer, og i det hele taget meget levende, løse og udtryksfulde streg, som man også kender fra hans dagbladstegninger, er en nydelse at bladre igennem. Der er ingen tvivl om, at det ikke skal tages mere seriøst end som en den spøg det også er, når mænd i november anlægger overskæg, men er det ikke også det, der kan få en igennem de mørke måneder?
Del på
