Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt; podcast-serien her på Nummer 9, hvor ingen kan bede os om at tie stille om superhelte.
Denne gang har vi tilegnet et helt podcast til én tegneserieforfatter. Men det er heller ikke en hr. hvem-som-helst. Han er den nok vigtigste Marvel-forfatter i nyere tid, en af de allermest produktive og manden bag serier som Alias (Jessica Jones), New Avengers, House of M, All New X-Men og … alle Marvelserier og figurer, sådan set. På et tidspunkt eller andet. Foruden selvejede serier som Powers, Scarlet og mange, mange andre.
Og nu forlader han Marvel Comics for konkurrenten DC Comics. Det skabte røre. Alle store medier, f.eks. New York Times, måtte skrive om det. Og nej, det er bestemt ikke hver dag, at det sker, når en forfatter skifter fra et forlag til et andet.
Det er selvfølgelig Brian Michael Bendis, vi Supersnakker om. I anledning af hans skifte til DC, tager vi et kig på hele hans Marvel-karriere og andre serier, han har skrevet.
Han er og har altid været produktiv. Så vi når ikke omkring alt, selvom vi kommer helt op over en times (!) Supersnak. Men vil du høre mere, kan vi anbefale dette afsnit af Word Balloon, hvor han interviewes om sit skifte til DC Comics, om hans forhold til Superman, som han nu skal til at skrive, og om en nylig nærdødsoplevelse.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Bedste hilsner
Kim Helt
Tidligere afsnit af Supersnak: