Den tredje Thor-film er visuelt den mest Kirby-inspirerede. Måske derfor er det den, vi bedst kan lide. Lyt med, når Marvel-Morten & Kim Helt dykker ned i tegneserien bag og supersnakker om filmen

Thor, som han ser ud i Jason Aarons nuværende tegneserie, hvor tordenguden i dag er en anden.
Marvel-Morten skriver:
Det, der især irriterede mig ved den første Thor-film, var, at der ikke var nok Kirby i designet af Asgård og omegn. Dét problem har jeg bestemt ikke med nummer tre. Det er Kirby for fuld udblæsning, og både Thor og Hulk er jo, som i nok alle ved, Kirby-skabninger.

Thor nummer 2, hvor Jane Foster dukker op, og som langt senere selv bliver torden-guden, med hammer og det hele.

I det tredje nummer dukkede hans kære broder op.
Når jeg siger, at Kirby skabte Thor, så mener jeg selvfølgelig Marvels SF-udgave af den nordiske mytologi, som på mange punkter ligger langt fra vores egen opfattelse af “De gamle guder”, som igen ligger lagt fra de oprindelige kilder. Al historie ses jo igennem nutidens briller. Kirby & Lee’s Thor er jo lige dele SF og pseudo-Shakespeare, men det er nok derfor, jeg elsker den så højt!

Da Walter Simonson skrev og (oftest) tegnede serien, var det ikke kun Thor, der kunne løfte hammeren. Pludselig kunne en tordengud se helt anderledes ud …
Den gale Waititi har fået nøglerne til den store Marvel film-maskine og han forstår som instruktør i sandhed at træde fartpedalen helt i bund. Og det er grundlæggende det som gør, at. MCU overlever, nemlig at de forstår at hive gale, kreative mennesker ind, uden det ødelægger det grundlæggende univers.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Og husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten