Denne gang handler Let’s Lucha-podcastet om to stærke manga-udgivelser, der begge går hårdt til emner som depression, ensomhed og det at føle sig isoleret fra omverdenen.
Der er ikke meget at grine af denne gang, men vi prøver at få det bedste ud af det. Der er heldigvis meget glæde at finde i kvaliteten på de to udgivelser. “Goodnight Punpun” af Inio Asano er historien om en dreng, der bliver til en ung mand, men ikke uden at få tæsk af livet. Asano skildrer ham som en hastigt tegnet fugl i en verden af realisme, men denne særhed er kun toppen af isbjerget i dette enorme værk.
“My Lesbian Experience with Loneliness” er en selvbiografisk manga af Nagata Kabi,og hun holder sig ikke tilbage i sin dagbogsskildring af sin kamp med depression, tvangstanker, isolation, sin seksualitet og verden generelt.
Men hvorfor læse om det, når du kan lytte: