Vi supersnakker om TITANS: Tv-serien, tegneserien og George Pérez
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
Dette afsnit af Supersnak handler om titanerns kamp, og det er ikke kun dem fra DC-universet, vi snakker om, men også de sande Titaner fra virkelighedens verden — Netflix, Disney og alle de andre.
Den nye tv-serie TITANS, som her hjemme kan ses på Netflix, er bare det sidste skud fra WB/Netflix i den store kamp, der vil dominere mediebilledet de næste par år.
Det er en noget anderledes udgave af DC end den, vi normalt ser på tv (og gudskelov for det), men den har bestemt også sine problemer, som Kim og jeg kigger nærmere på.
Vi kommer også med et tilbageblik på grundlaget for tv-serien. New Teen Titans. En superserie, som mange gamle danske fans husker med stor glæde, og som kom i nogle af de tykkeste hæfter, der er udgivet herhjemme.
Og til sidst bringer vi en lille hilsen til George Pérez, den store superheltetegner, som er gået på pension. Han er den sande håndværker, og som så mange andre håndværkere har han slidt sig selv halvt ihjel.
Vi ønsker Pérez et godt og langt otium.
P.S. Nå ja. Og så er der en lille udfordring, vi bliver nødt til at kommentere på. Det sker sidst i afsnittet.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og som noget nyt på Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den er lige blevet nomineret til en Claus Deleuran-pris.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello