HÆDER Canadiske Julie Doucet vandt for nylig Grand Prix i Angoulême, almindeligvis betragtet som den største udmærkelse i den vestlige tegneseriekultur, og det synes Radio Rackham var umådeligt velfortjent. Sammen med Politiken-kritiker og tidligere Pingpris-høvding Ida Dybdahl ser vi på Doucets lille, men meget betydningsfulde karriere som tegneserietegner.
Forside, med selvportræt, til Dirty Plotte #1 (1991)
Julie Doucet er en central pioner indenfor den autofiktive tegneserie, en genre, der som bekendt fortsat dominerer graphic novel-bølgen. Hun startede med selvpublicerede zines med titlen Dirty Plotte (1987-91), hvor hun hurtigt og selvsikkert udviklede grundelementerne i sit værk. Sit egentlige gennembrud fik hun, da hun lancerede sit tegneseriehæfte med samme navn – Dirty Plotte – i 1991, en flagskibstitel for det nyetablerede og retningsskabende forlag Drawn & Quarterly.
Dirty Plotte #1 i fanzine-udgaven (1987)
Også den samtidige etablering af det tilsvarende stilskabende franske forlag L’Association var Juice Doucet en del af, som den eneste kvindelige bidragyder i forlagets allerførste udgivelse, antologien Logique de guerre comix 1. Lidt skarpvinklet kan man sige, at Julie Doucet dermed var med til at etablere den autofiktive bølge i tegneserien, samt de to meget retningsskabende forlag i henholdsvis nordamerikansk og europæisk tegneserie, ikke dårligt.
Karakteristisk autofiktiv drømme-sekvens fra 1990.
Hendes tegneseriekarriere er groft sagt fanzinet Dirty Plotte samt de 12 D&Q-numre, som udkom 1991-1998 og The Madame Paul Affair (2000) og 365 Days: A Diary by Julie Doucet (2007). Hele herligheden, bortset fra 365 Days, er samlet i boxsættet The Complete Dirty Plotte fra Drawn & Quarterly. Doucet forlod tegneserieproduktionen i slutnullerne og har siden arbejdet med collage, cut-up, linoleumstryk og andre grafiske fortælleformer i bøger som Elle Humor (2006) og Carpet Sweeper Tales (2016). Simultant med Radio Rackhams udsendelse har hun imidlertid udgivet come back-tegneserien Time Zone J.
Doucets univers kredser ofte om en alter ego-figur, som både er og ikke er hende selv, meget som man kender det fra et af hendes forbilleder, Robert Crumb. Hun er humoristisk, skamløs ærlig og går direkte ind i klodset, mørk og barok menneskelig og kvindelig erfaring. Menstruationslevitation, syndigt rod, lattergas-snifning, undertrykkende og jamrende kærester samt en overlegen grafik og fortælleteknik er trademarks i ouevret, hvor hovedværket er autofiktionspionerværket My New York Diary, som kørte i Dirty Plottes sidste tre numre, og blev selvstændigt udgivet i 1999.
Lyt med og bliv klar på en af tegneseriens store.
Følg Radio Rackham på Instagram og tilgå det historiske arkiv her. Musik ved DJ Carst10. Radio Rackham er støttet af Statens Kunstfond.
Del på
