I paladsets skygge
Gabriel Tiedt Lange får i sin debut I paladsets skygge skabt et troværdigt sci-fi univers, hvor kampen om magten, og konsekvenserne ved at tage den, er i centrum.
I kongeriget Tårnriget anser Rex sig for at være prins, frarøvet sin arveret. Derfor begiver han sig på en færd ind i Urbanustårnet i midten af riget, hvor der ifølge legenden gemmer sig en fanatisk krigerkaste, der vil kunne hjælpe ham til magten. Med sig har han sin tjener Donjo og kvinden Ella. Sidstnævnte tilhører proletarerne, der bliver holdt nede af magthaverne.
Gabriel Tiedt Lange har en rystet og skrøbelig streg, som han kombinerer med en grovkornet, akvarelagtig farvelægning. Gennemgående er farvelægningen mørk og beskidt og skaber et levende dystopisk overvågningssamfund, hvori en herskende og en arbejdende klasse er skarpt adskilt. Ofte bruger han i sine tegninger mere antydningens kunst end de store beskrivende scenarier. Det samme gør sig ofte gældende på tekstsiden, hvor længere tekstfattige sekvenser veksler med mere dialogrige sider, det hele stort set uden forklarende tekstkasser. Rent fortællermæssigt kan man godt savne nogle uddybninger eller baggrunde hist og her, for personer og miljø bliver i høj grad kun skitseret og antydet.
Rex er en indbildsk og naiv figur, der ikke har høje tanker om andre end sig selv. Derfor bliver mødet med Ella, og i det hele taget behovet for at skulle have hjælp af andre, i sig selv grænseoverskridende for ham. For Ella derimod bliver Rex muligheden for social opstigning. Hun får ham til at love, at proletarerne skal have en plads i den kommende regering, hvis magtovertagelsen lykkes.
Det bliver en tur ind i et mørkt og farefuldt tårn, hvor overraskelser lurer. Krigerkasten eksisterer godt nok, men tager noget anderledes imod Rex, end han havde forventet. De mørke, grågrønne nuancer dominerer siderne, hvor lys og farver kun er sjældne gæster.
Selv om Rex ubetinget er hovedpersonen, så får Ella også en dominerende rolle, som kontrast til ham. Rex har en naiv drøm om at stå i spidsen for et utopia, men har udelukkende fokus på sig selv og sine egne behov. Ella derimod kæmper for sine medmennesker på bunden af samfundet. Læserens sympati ligger hos sidstnævnte, men ligesom Rex har brug for Ella, så har hun også brug for ham, hvis hendes drøm skal lykkes. Persontegningen er samtidig et punkt, man godt kunne ønske sig uddybet, så de fremstod mere helstøbte. Enkelte gange antydes der ting omkring personernes fortid eller familie, men ellers er det øjebliksbilledet, Lange fokuserer på.
Da mulighederne så dukker op undervejs, skal der tages nogle valg. For er magten nu også så tillokkende og rosenrød, som den så ud på afstand? For Rex går vejen mod magten og toppen af samfundet gennem bunden – både fysisk i tårnet og socialt, hvor han får indblik i en underklasse, han ikke for alvor har haft øje for tidligere. Gabriel Tiedt Langes I paladsets skygge er en interessant og sympatisk sci-fi tegneserie med en usympatisk hovedperson. Den er spændende og meget levende grafisk, ligesom den indholdsmæssigt er sprælsk og uforudsigelig.
