BLASFEMI Ordet ‘utilbørlig’ har fået et massivt comeback i kølvandet på regeringens lovforslag om at forbyde Koranafbrændinger. Hvornår er provokerende omgang med religiøse genstande ‘utilbørlige’? Er loven et angreb på ytringsfriheden? Hvad kan konsekvenserne af loven blive, for både tegnere og helt almindelige mennesker?
Vi har satireforsker Dennis Meyhoff Brink og tegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere Stine Spedsbjerg i studiet til en diskussion om sagen, og søger bredt perspektiv.
Vores forsidebillede benytter Vuillemins forsideillustration til forrige uges udgave af Charlie Hebdo, der anbefaler at man læser Koranen i stedet for at brænde den.
Radio Rackham har i flere andre podcasts sat fokus på satirens vilkår – lyt fx til vores afsnit om Kurt Westergaard:
…vores afsnit om religionssatire – Frækhedens evangelium (med Dennis Meyhoff Brink):
– og naturligvis vores afsnit om Charlie Hebdo:
Nåja, og så har vi også interviewet Stine Spedsbjerg sammen med Line Jensen om dagbogstegneserier, autofiktion og tegner-iværksætteri:
Radio Rackhams podcast-arkiv kan findes på SoundCloud, iTunes, Spotify, Google podcasts og Podimo. Følg Radio Rackham på Instagram; tilgå Rackhams historiske arkiv her, musik ved DJ Cars10. Radio Rackham er støttet af Statens Kunstfond.