SATIREHISTORIE Om morgenen den 7 januar 2015 trængte to maskerede jihadister ind på redaktionslokalerne hos satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. De myrdede 12 og sårede ligeså mange. Det blev det foreløbige nulpunkt i den såkaldte Muhammedkrise, i hvilken Charlie har ageret en central spiller, siden de i 2006 publicerede Jyllands-Postens tolv tegninger.
Tegneren Luz, der havde sovet over sig og derfor overlevede, tegnede den følgende uge den uudgrundelige forside til “overlever”-nummeret af Charlie, som gik verden rundt. Det viser profeten i hvide sørgeklæder. Han kniber en tåre og på et skilt med påskriften #jesuischarlie og erklærer således solidaritet med bladet. Over ham står der skrevet “ALT ER TILGIVET”
Samme år tegnede Luz også en række associative forløb, i hvilke han bearbejdede sit traume som overlever. De er samlet i albummet Katarsis, der udkom på dansk fra Fahrenheit tidligere på sommeren (Nummer9s anmeldelse). Vi på Radio Rackham, Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, kigger nærmere på bogen.
Dette er udgangspunktet for en videre granskning af Charlie Hebdos 50-årige historie, særkende, personligheder og betydning som bannerfører for politisk satire og ytringsfrihed. Vi ser på undfangelsen ved Charles de Gaulles død, kampen mod den katolske kirke og den ekstreme højrefløj, de interne ballader tegnere og redaktører imellem og ja, de mange Muhammedtegninger.
Lyt med i endnu et eksplosivt afsnit af Radio Rackham!
Lyt her via SoundCloud eller hent udsendelsen på Spotify, iTunes, Google Podcasts eller Podimo.
Læseliste og links
Hvis man vil høre mere radio om Muhammedtegningerne, anbefaler vi vores episode om Kurt Westergaard og hans tegning af Profeten med en bombe i turbanen. Derudover kan man læse Rackhams dækning af sagen fra 2005-6 her, metabunkerens her, samt Wivels kommentar efter massakren, hans analyse af overlevernummeret af Charlie, begge fra 2015, samt en tidligere analyse af Willems arbejde og Charlies grundlæggnede anarkisme. Dertil kommer kommentarer om samme, om Aylan Kurdi som røvgramser og en anmeldelse af Katarsis i dagbladet Information. I episoden omtaler vi også Weekendavisens nylige Kurt Westergaard-hyldest, til hvilke Charlies chefredaktør Riss bidrog med en Muhammedtegning. Vi snakker i øvrigt også om ‘penselsvingere’ — for mere om det, se her.
I episoden diskuterer vi endvidere en række udgivelser, en del af hvilke blev udgivet i anledning af bladets 50-års jubilæum sidste år. Der er tale om den fuldfede jubilæumsbog, Charlie Hebdo – 50 ans de liberté d’expression, som er et godt sted at starte, hvis man vil stifte bekendtskab med Charlie Hebdo og dets virke. Dertil kan anbefales Stéphane Mazuriers Bête, Méchant et hebdomadaire, om bladets første inkarnation 1970-82, og især Christian Delportes monografi Charlie Hebdo – l’historie d’une journal pas comme les autres. Til hele Islam-diskussionen, kan anbefales Charbs Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde.
Udover Katarsis udgav Luz i 2018 Les indélebiles, en morsom og rørende samling anekdtoer fra hans tid på bladet. Catherine Meurisse bearbejdede i 2016 sin overlevelse i La légereté, som for nylig også er udkommet på engelsk, mens Coco på martrende vis i år fortalte om sin i Dessiner encore. Philippe Lancon, der blev såret under angrebet, fortalte om sine 4 måneder under kniven i sin neddæmpede og øjenåbnende Le lambeau fra 2018, der også er blevet oversat til engelsk. Dette er desværre endnu ikke tilfældet med Riss’ mere kontante Une minute, quarante-neuf secondes fra 2019.
Dertil kommer Yanick Haenel og Francois Boucqs Janvier 2015 – le procès, reportagen fra retssagen tidligere i år mod den større gruppe mennesker, som stod anklaget for at have assisteret terroristerne den 7-9 januar 2015. Vi anbefaler også tidligere redaktør Philippe Vals erindringer fra tiden på bladet, C’était Charlie fra 2015. Der er også tegneserien om Nicholas Sarkozys tilkomst til magten, La face karchée de Sarkozy fra 2006 af Philippe Cohen, Richard Malka og Riss og selvfølgelig Gébés mesterværk L’An 01 fra starten af 70erne. Nåja, og check også Radio Rackhams episode om tidligere Charlie Hebdo-tegner Riad Sattoufs Fremtidens araber.
Det oprindelige Rackhams arkiv kan tilgås her En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.
PS
Vi omtaler også i episoden et TV-program fra 1982, hvor redaktionen nedsmelter for åben skærm. Herunder et uddrag. Værten hedder Michel Pollac; ham der taler mest, er Jean Bourdier, redaktør på det højreorienterede blad Minute; manden med cykelstyret der forsvarer lederen i hvilken han svinede sine læsere til, er Cavanna; den skaldede og højlydte brandert med cigaretrøret er Professeur Choron; ham med brillerne der råber skældsord efter Bourdier er Siné og ham med solbrillerne, der blæser i ballon til sidst, er ingen ringere end musikeren Serge Gainsbourg.