Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
I dag skal det handle om en af vores helte.
Stan Lee. 1922-2018.
Stanley Martin Lieber.
Stan Lee er død, og selv om det var ventet, så gav det da et lille stik i hjertet. Hans elskede kone, Joan, døde i 2017. De var gift i næsten 70 år, og Stan havde ikke den store lyst til at leve i en verden, hvor de ikke var sammen.
For de fleste mennesker, som ikke lever og ånder tegneserier, var Stan Lee en slags uperheltenes Walt Disney, og især i de sidste 10 år nåede hans berømelse nye højder på grund af Marvel-filmene, som nærmest overtog Hollywood.
https://youtu.be/HnByuUqMeko
Kim og jeg forsøger her at komme lidt om bag manden og supersnakker om, hvorfor Stan endte med at blive talsmand for alle superhelte. Hans rolle som STAN “The Man” LEE endte nok på mange måder med at tage magten lidt fra ham.
Stan Lee blev 95 år og var med til at skabe en lange række figurer, skrive et utal af historier, være dirigent for et kæmpe orkester af talenter … og alt sammen gjort med et venligt smil og en enorm flid. Ikke noget dårligt liv.
Rigtig god fornøjelse med podcastet til minde om Stan Lee.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og som noget nyt på Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie!
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello