Hvordan gør man sten sexede? Geolog og palæontolog Bitten Bolvig Hansen har blandet sine interesser for geologien og tegneseriemediet. I lærebogen Grønlands geologi illustrerer og formidler hun ved brug af naturvidenskabelige tegneserier.
Bitten sidder i skrivende stund og farvelægger på livet løs på sit igangværende projekt Grønlands Geologi med en november deadline åndende i nakken. Hun har fået til opgave at åbne geologiens verden for skoleelever i Grønland. Men hvordan inspirerer man engagement for geologisk historie, pladetektonik og mineraler? Hvordan gør man sten sexede? Svaret er simpelt og selvfølgeligt: tegneserier.
Vi har stukket hovedet ind ad døren, og nysgerrigt fulgt med i projektets slutspurt. Ud over grønlandske bjergarter beretter Grønlands Geologi også om hvordan tegneserier kan andet end at underholde os i lænestolen hjemme i vores stuer.
Hvor sidder du og arbejder henne?
– Jeg sidder på mit ph.d-kontor på Naturhistorisk Museum i Oslo. Mit kontor er totalt luksus, og desuden meget atypisk for en geolog, da man både kan se gulv, bordplade og hylder. Jeg holder mine fossiler pakket væk, når jeg ikke arbejder på dem. Jeg er en af DEM!
– Jeg vælter mig i computere og skærme. Jeg fik lov at købe Cintiq’en (en digital tegneplade) på museets regning længe før jeg overhovedet fik den her opgave. Det har nemlig hele tiden ligget i luften at museet ville bruge mig til tegnet formidling. Jeg har ikke kunne skaffe en rigtig handske til Cintiq’en, så ituklippede sokker må bare være godt nok.
Hvad går Grønlands Geologi egentlig ud på?
– Grønlands Geologi er en lærebog for børn. Bogen skal trykkes i en grønlandsk og en dansk version, og deles ud til de grønlandske skoler. Lærebogen bliver en blanding af fagtekster, fakta bokse, fotos, tegneserier, og enkelte illustrationer. Jeg står for tegneserier og illustrationer, mens fagteksterne er skrevet af Debora Hansen Kleist fra Grønland.
– Bogen skal forsøge at engagere de lidt større børn i geologi generelt og mere specifikt i Grønlands geologiske historie. Håbet er at blandingen af tekst og tegneserier skal kunne fange en bredere gruppe. Det bliver spændende at se om de kræsne tweens og teens overhovedet bryder sig om talende dyr.
Hvorfor dette projekt lige nu?
– Jeg blev kontaktet direkte af geolog Anette Juul-Nielsen fra Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender. Hun skulle bruge en illustrator med geologisk kendskab, og var blevet tippet om min hjemmeside. Jeg var parat til at afvise dette drømmeprojekt ganske simpelt fordi der ikke er et liv ved siden af ph.d.’en. Jeg nævnte det alligevel for min chef Professor og han fik sat i stand, at jeg kunne tegne som en del af det pligtarbejde jeg skal udføre i min 4-årig ph.d. Hvis ikke for dette havde det aldrig kunne lade sig gøre!
– Projektet er derfor virkelig win-win for mig. Jeg får brugt pligtarbejdstimer, jeg får en hel bog på CV’et og jeg får betaling fra Grønland som går ind i mit ph.d.-budget. Så faktisk win-win-win.
Hvordan er din arbejdsproces?
– Departementet i Grønland har givet mig meget frie tøjler til tegneserierne, og jeg har generelt følt at der har været stor tillid til mine idéer. Det eneste jeg har været lidt nede over er, at de insisterede på at fortælleren i bogen skulle være en isbjørn. Det er en udfordring at sælge noget som nuttet når man selv kun ser tænder, kløer og frådende menneskeæder vildskab. (He he!)
– Da manuskriptet til fagteksterne lå færdigt blev de emner som skulle illustreres udvalgt og jeg måtte vurdere hvor meget action jeg kunne klemme ud af dem. Derefter skrev jeg tegneseriemanuskripterne. Jeg har ikke selv et indgående kendskab til Grønlands geologi, og har forsøgt at holde det hele så generelt geologisk som muligt. Jeg skriver altid manuskript sideløbende med at jeg tegner storyboard, da jeg tænker lige så meget i billeder og handlinger som i dialog/monolog.
En side skitses op – med både tekst og tegninger.
– Alle rammer til tegneserierne er lavet i Adobe Illustrator, hvilket er et redskab jeg ikke før har haft til rådighed, men nu er styrtende forelsket i. Rammerne udskrev jeg for at skitsere direkte i dem med blyant. Jeg tror aldrig jeg kommer væk fra analog skitsering simpelthen fordi jeg ikke kan fornemme proportioner på en skærm.
Rammerne er lavet digitalt, men selve tegningerne er tegnet analogt på en printet side.
– Selve rentegningen er foregået i Photoshop, hvor jeg har isbjørnen, baggrunden og rammerne i separate lag. Det giver mig muligheden for at rette i hvert element uden at smadre rundt i hele stregarbejdet.
Tilbage til det digitale. Rentegningen foregår i Photoshop.
– I rentegningsprocessen har tidsplanen holdt mig hårdt i ørene, og jeg har måtte holde et højt tempo og ikke fortabe mig i detaljer. Når jeg afleverer de færdige farvelagte og tekstede versioner, skal bogen gerne kunne rulle i trykken næsten med det samme.
En færdig side. Farvelægningen er en kælling.
– Lige nu sidder jeg i farvelægningsfasen, og hvilken kælling det er. Jeg er ikke nogen ørn med en farvepalet, men må gøre mit bedste for at de geologiske processer fremstår pædagogiske og let-aflæselige. Især bliver jeg ved med at fortvivles over hvor vanskeligt det er, at farvelægge en mineralkrystal så det ligner noget som helst.
Hvor udsprang din interesse for at kombinere formidling og tegneserier? Hvad er det tegneseriemediet kan i et fagligt formidlingshenseende?
– Jeg begyndte at lave tegneserier i min fritid under geologistudiet i København. En tilfældig dag gik det pludselig op for mig at jeg altid greb en blyant, når jeg skulle forklare min mor et nyt geologisk begreb. Derefter voksede lysten til at formidle ved brug af tegneserier sig hurtigt stor, og jeg lavede min egen hjemmeside til formålet. Jeg havde ikke tidligere anskuet tegneseriemediet fra et praktisk synspunkt, og havde ingen agenda om at gøre tegneserier ’saglige’. Det hele udsprang ganske simpelt af lysten til at formidle i et medie jeg havde til rådighed.
Tegneseriers kombinationen af tekst og billedforløb gør det lettere at forklare detaljerede processer pædagogisk – som f.eks. hvordan bjerge dannes.
– Jeg er siden blevet meget mere interesseret i hvordan tegneserier egentlig kan anvendes som formidlingsform. Man kan sagtens få morsomme billedbøger og tegneserier om eksempelvis dinosaurer til børn, men naturvidenskabelige tegneserier henvendt til voksne eller inddraget i undervisningen er der ikke meget af. En udfordring med formidling af naturvidenskabelige emner er nok den mindre målgruppe, som måske ikke har skide meget lyst til at få deres fakta ind med en humoristisk ske. Jeg ser dog masser af muligheder med tegneserier fordi kombinationen af tekst og billedforløb simpelthen gør det så hulens meget nemmere at forklare detaljerede processer pædagogisk.- Jeg arbejder selv med at udtænke gode formidlingssituationer for tegneserier. Jeg tror det bliver vanskeligt, men ikke umuligt, at bruge tegneserier ’rent’. Jeg ser dog mere for mig at de indgår som del af andet materiale, enten som i den her geologibog, som plancher i udstillinger eller som aktivitetshæfter til børn. Jeg har faktisk hele tiden forestillet mig, at jeg ville have mere held med at formidle til voksne end til børn, simpelthen fordi at jeg ikke ved hvad børn vil have. Nuttede dyr? Vold? Farver? Hvad? Hvad vil børn have? Jeg er sindssygt spændt på, og dødnervøs for, hvordan børnene modtager bogen om Grønlands geologi.
