Anmeldelse
Hvis verden skal bestå er tegneserien, der vil forklare dig alt det, du altid gerne har villet vide om verdens energi- og klimaproblemer.
Den franske sommer 2018 er stegende varm, og der er hedebølge i Paris. Medierne er så småt begyndt at kæde fænomenet sammen med klodens opvarmning. Den populære franske tegner Christophe Blain har hørt om fænomenet. Han har dog hidtil ligesom mange andre trøstet sig med, at det kun er noget, der vil have en effekt i en fjern, fjern fremtid. Nu begynder han at blive urolig.
Beklemt spørger han sin bror til råds, og denne er ikke i tvivl. Blain skal søge forklaring hos den franske klimaekspert Jean-Marc Jancovici. Sådan starter tegneserien Hvis verden skal bestå, der bedst kan beskrives som en tegnet samtalebog mellem Blain og Jancovici, der også selv er historiens gennemgående figurer.
Hvis verden skal bestå er således Jancovicis tanker om vor tids og ikke mindst vor fremtids energibehov samt klimaproblematikker. Den er flot udlagt på tegneserieform med Christophe Blains velkendte dynamiske streg. Den streg har vi senest mødt i den mindst ligeså fandenivoldsk tegnede og ligeså politisk historisk kommenterende, Javel, hr. udenrigsminister.
Det er begge meget lange tegneserier, der godt kunne strammes op historiemæssigt. Holder man ud, får man til gengæld nogle fantastisk tegnede sider med masser af energi. Det er den energi, der skal til for at få det relativt hårde stof i Hvis verden skal bestå til at glide ned, og der er ingen tvivl om, at Christophe Blain, der har en flot række af tidligere værker i sin portefølje, i disse formidlende tegneserier netop har en fordel qua den energi, han kan svinge tuschen med. Det, der holder på den enkelte side, har dog lidt svære kår på de 204 sider hele tegneserien varer.
Det er ikke nemt at formidle tungt stof og samtidig lave underholdning. Blain gør hvad han kan tegnemæssigt. Han bruger fantasifulde og sjove figurer som for eksempel en frodig rødhåret moder jord, ligesom han også flittigt henter og bruger figurer, vi kender fra anden populærkultur, såsom Star Wars, Blueberry (som han jo selv har været tegner på) og ikke mindst Marveluniverset.
Især brugen af Ironman er fantastisk, og jeg skal sent glemme billedet af vores moderne kulturs teknologiske hjælpemidler som en Ironman-dragt, der bliver tungere og tungere, og som på den ene side tillader os hver især at arbejde som 200 slaver i oldtiden, men på den anden side kræver mere og mere energi. En energi der desværre er mest af i de gamle fossile brændsler, hvorfor vi i fremtiden vil stå med et energiproblem, efterhånden som de bliver sværere og sværere at få fat på. Og så er der jo det med, at deres afbrænding medfører drivhusgassen kuldioxid, hvilket bidrager til opvarmningen af vores atmosfære.
Men balancen mellem for lidt og for meget fakta er svær – ikke mindst i fiktionens verden, og denne tegneserie kommer i længden til at virke for teksttung og for overdrevet informationsmættet. Misforstå mig ikke! Den er fyldt med spændende oplysninger, fakta og detaljer, som jeg elsker at få forklaret, og det gør den bestemt godt. Man bliver klogere af at læse Hvis verden skal bestå! Men Jancovici og Blain vender ALLE sten på deres vej, og havde der været en indholdsfortegnelse eller et stikordsregister bag i bogen, kunne den med fordel have været brugt som opslagsbog.
Blain excellerer samtidig i brugen af det, man i formidlingsøjemed kender som infografikker. Der vises tal, lagkagediagrammer, grafer og andre figurer for alt fra energiudvindingens historie til vores øgede effektivitet, det øgede forbrug, problemerne derved og løsningerne derpå. Dette overload medfører, at historien, hvis man da overhovedet kan kalde det en historie, fra tid til anden mister sit flow. Jeg gik selv i stå flere gange under min læsning og måtte ør i hovedet lægge bogen til side.
Men det er ikke objektiv klimagymnastik, for det er bestemt ikke alle muligheder, der får en lige god behandling. For eksempel hænges vores hjemlige tro på vindmøller og solenergi til tørre i forhold til den i Frankrig noget mere populære atomkraft. Menneskets fødevarevalg, valg mellem transportmuligheder, samlivsformer, antal børn, arealanvendelse og meget andet tages også under kærlig behandling i en sådan grad, at jeg tvivler på, at mange orker at læse denne tegneserie fra ende til anden. I så fald er det synd. Det er nemlig i sidste halvdel af bogen, at vi finder Jancovicis vigtigste pointer for så vidt angår løsningsforslag på problematikken.
Jean-Marc Jancovici (født 1962) er i Frankrig lidt af en mediedarling. Han er ingeniør og klimadebattør med en lang portefølje af optrædener i diverse tv, radioprogrammer og podcasts. I hjemlandet beskrives han ligeledes som aktivist, og så er han grundlægger af tænketanken Shift Project, og medstifter af det rådgivende franske Carbone-4 panel angående strategier for lavt CO2 udslip og klimaforandringer. Han er temmelig populær i Frankrig, om end han også har sine modstandere. En modstand der til tider går på hans positive indstilling til atomkraft som energi-ressource, til tider på hans tanker om en økonomi baseret på et meget lavt forbrug af fossile brændstoffer og sammenkoblingen af økonomisk vækst og drivhuseffekten.
Hvis verden skal bestå er som sagt ikke en objektiv redegørelse for løsningerne på verdens energibehov. Det er nærmere et partsindlæg med en holdning, der kan angribes og også er blevet det. Således har landsmanden Ghislain Dubois, der selv er klimaekspert, og tegneren Nicolas Caruso ligefrem lavet tegneserien Le Monde Sans Fin – Le Corrigé, en slags antitese til Hvis verden skal bestå, hvor de går til modangreb på de synspunkter, der kommer til udtryk hos Blain og Jancovici.
Som man kan høre af ovenstående, kan man ikke blindt stole på tegneseriens udlægning. I hvert fald ikke uden at tænke selv og opsøge den nødvendige viden. Sådan må det selvfølgelig altid være, ikke mindst i en populærformidling, hvor vi nok får rigeligt med oplysninger, argumenter og konklusioner, men hvor de grundlæggende informationer ikke underbygges med kildehenvisninger. Det kan ses som værende en selvfølgelighed, når man taler om denne type formidling, men givet Jancovicis i nogle tilfælde radikale holdninger, kunne det have været interessant med bare ganske få vigtige kilder nævnt.
Hvis verden skal bestå er et aktuelt, vidende og nødvendigt værk, der samtidig udmærker sig ved at være sprudlende i sin fremlægning og humoristisk på samme tid. Den har vist sig at være fremragende til at sætte sindene i kog og sparke til den vigtige debat om vedvarende energi ikke mindst i sit hjemland, hvor den vakte stor opsigt, og i udgivelsesåret 2021 i øvrigt var den mest solgte bog på det franske marked. Det er samtidig et subjektivt og stærkt dragende tegnet debatindlæg, der dog næsten mere er en samling infografikker, end den er en tegneserie, og som desværre først finder sine vigtigste pointer efter alt for mange indledende sidebemærkninger.
