Tro det eller la’ vær’: Der var engang en dansk avis der havde et ugentligt tegneserietillæg. Werner Wejp-Olsen husker tilbage på Ekstra Bladets hedengangne tegneserieslaraffenland KILROY og hans egen rolle i tilblivelsen.
Lad mig en gang for alle slå fast, ikke blot med syv tommer søm, men sytten tommer søm, hvis denne størrelse måtte eksistere, at det var mig, der “opfandt” KILROY. Jeg ved godt, at min gode, gamle ven, ham der Pedro (aka. Peder Christoffersen, legendarisk Ekstra Blad-journalist, red.), har fået æren. Lad blot den gamle krukke hygge sig med det, men her er den sande historie om, hvordan Ekstra Bladets tegneserietillæg KILROY blev “født”:
Pedro og jeg boede begge to på et vist tidspunkt i Nivå, en lille hyggelig landsby langs Kystbanen nord for København. En morgen mødtes vi på stationen, hvor jeg sagde til ham, ”Hvorfor laver Ekstra Bladet ikke et tegneserietillæg ligesom de amerikanske søndagsaviser?” ”Æh, hvaffen smed?” lød svaret, men det endte dog med, at han ville få en snak med daværende chefredaktør Gade om ideen.
10. januar 1987 udkom det første nummer af KILROY med Ekstra Bladet.
Der blev givet grønt lys, og de næste par dage bryggede jeg en dummy sammen ved hjælp af min gamle, trofaste A3 Canon kopimaskine. Oplægget fik OK, og nu gik Pedro og jeg i gang med at skrive kontrakter og få aftaler i stand med et væld af tegnere og deres serier. Et par hæsblæsende uger, der gik med masser af forhandlinger, store frokoster og et overforbrug af taxa-boner.
Men hvad skulle barnet hedde? Vi tumlede med flere mere eller mindre opfindsomme navne, indtil løsningen kom fra Ekstra Bladets reklamebureau. KILROY! Tryllet frem af ærmet af Danmarks berømte reklame-guru, Peter Wibroe.
Bladet der debuterede den 10. januar 1987 kom til at indeholde 27 serier af danske og udenlandske tegnere. Hele otte danske serier blev det til, og her fik en del danske tegnere et større vindue (3-400.000 læsere) til at vise deres striber, som på denne måde var med til at kickstarte deres fremtidige karrierer. Lad mig nævne Henrik Rehrs ”JULIUS” med tekst af selveste Morten Hesseldahl (nuværende overhund på Gyldendal) Freddy Miltons ”Familien Gnuff”, Rune Kiddes ”Historier fra det Virkelige Liv”. Dertil Franz Füchsels ”Pensionisterne”. Ligeledes introducerede vi Claus Deleuran’s enestående ”Danmarkshistorie for Folket”, som beskrev vort lands historie time for time. En serie, der skrev tegneseriehistorie med dertil hørende kultstatus (og tegnerpris).
Første side af Claus Deleuran’s enestående ”Danmarkshistorie for Folket”, der debuterede i KILROY.
Dengang var jeg medlem af Danske Bladtegneres bestyrelse og sad i det udvalg, der forhandlede løn og honorarer, hvor det lykkedes os at få aftalt nogle rimelige honorarer til de danske bidrag. Så meget, at jeg en dag blev ringet op Marianne Kidde, der blot ville sige tak for det pæne honorar, så meget, at nu kunne hun og Rune flytte til en større og bedre lejlighed. Det gjorde godt at høre.
Ideen var også, at tillægget skulle finansieres af annoncer, men desværre var entusiasmen i annonceafdelingen ret så beskeden, så annoncerne blev aldrig en del af KILROY. Endvidere havde Politikens nye rotationspresse problemer med farverne, så en del af KILROY måtte trykkes i sort/hvid. Ligeledes begyndte man at publicere flere serier, der udelukkende henvendte sig til tegneserie-entusiaster end til almindelige hyggedanskere, så KILROY led i 1990 en stille bladdød efter i små fire år som oplivende element i Ekstra Bladets lørdagsudgave. I alt udkom 193 numere og en enkelt særudgave af KILROY i perioden 1987-1990.
Men hvem eller hvad var KILROY?
”KILROY WAS HERE” var en hilsen, som de amerikanske GI’s brugte som graffiti under anden verdenskrig. En skaldet mand med en stor næse klamrer sig til en mur.
KILROY er også navnet på en (vist nok) italienske tegneserie, der blandt andet blev publicereret i ”Seriemagasinet”.
Gad vide, om tiden nogensinde bliver moden igen til et KILROY2?
***
Her til sidst, et udvalg af de danske serier, der gik i KILROY:
Werner Wejp-Olsens egen “Inspector Danger’s krimi-quiz”.
Henrik Rehr og Morten Hesseldahls “Julius”
Rune T. Kiddes “Historier fra det virkelige liv”.
Freddy Miltons “Familien Gnuff”
Franz Füchsels “Pensionisterne”
