Bedre sent end aldrig. Vi er endelig kommet igennem bunkerne fra CoCo og er klar til at snakke om anden halvdel af den massive og meget dyre mængde grafisk litteratur, vi slæbte hjem fra messegulvet på den fede tegneseriefestival i Øksnehallen. I virkeligheden er det bare en undskyldning for at snakke om nogle af alle de nye tegneserier, der er udkommet.
Husk i øvrigt at høre første del af vores dækning af CoCo-udgivelser.
Thomas Nøhr, Brahe/Hansn, Gina Wynbrandt, Tom Kristensen, Tatiana Goldberg og meget mere
Vi hopper fra et inderligt og knusende portræt af af depression og psykisk sammenbrug i Thomas Nøhrs allerede PING-vindende “Når jeg tegner…” til vild og voldsom dystopisk fremtid med Tatiana Goldbergs “Kijara”. Der er også tid til at fan-crushe lidt på Brahe/Hansn og deres snemandspostapokalypse i “Atomvinterbørn” samt et zine af Ina Korneliussen, Anders Brønserud, Karen Liv Hansen og Simon Petersen. Gina Wymbrandt tigger sig til et knald i “Er der ikke nogen, der gider bolle mig, please”, og Tom Kristensen går dydens vej med sin tegneserie om Martin Luther. Plus det løse.