DTR Mød den nye bestyrelse i Dansk Tegneserieråd! Eller noget af den. Som måske bekendt blev der indvalgt et helt nyt hold 2. september og de står nu overfor en række vanskelige udfordringer.
Andreas Norkild Poulsen, udstillingschef i Bogforum, Marie Raasthøj Hansen, der har mange års erfaring med frivilligt arbejde og håndtering af samme, og tegner Anders Brønserud gæster studiet sammen med den nye formand, Radio Rackhams egen Matthias Wivel
Frederik Storm og Thomas Thorhauge går dem på klingen omkring ønsker og ambitioner, men også mere konkret om, hvad der skal ske med herværende site, Pingprisen og ideerne om et tegneriemuseum eller -videnscenter, samt selvfølgelig drømmen om et finansieret tegneseriesekretariat. Der bliver også plads til svære spørgsmål om nepotisme og manglende armslængde i det danske tegneseriemiljø.
Lyt her via SoundCloud eller hent udsendelsen på Spotify, iTunes, Google Podcasts eller Podimo. check også for disse tidligere afsnit: Dansk Tegneserieråd, Et Dansk Tegneseriemuseum? og Dansk tegneserie i krise?
Det oprindelige Rackhams arkiv kan tilgås her En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.