Den svenske illustrator Mattias Adolfsson gæster festivalen til sommer. Han har arbejdet med stort set alt fra computerspil til børnebøger.
Mattias har en Masters of fine arts i grafisk design (fra HDK, Högskolan för design och konsthantverk i Göteborg) og er ifølge folkene bag festivalen “kendt for sin lune og fine fyldepennestreg, der ofte er detaljeret i en grad der grænser til det groteske. Hans univers spænder over dippedut cockpits, enorme rumskibe, hundebyer, rumvæsenbarer, Slice-of-life scener fra Cthulhu’s liv med mere og det hele på en meget “svensk-forstad-møder-Jacques- Tati-på svampe” måde”.
Hans bog “The Second Line, From the sketchbooks of Mattias Adolfsson” har modtaget prisen for “årets smukkeste svenske bog” i 2014.
Du kan læse meget mere om Mattias Adolfsson og Copenhagen Comics på festivalens website