Det århusianske undergrundsforlag Æter søger efter bidragsydere til tegneserieantologien Manifest #3.
– I september 2014 genoplivede vi antologien “Manifest”, som oprindeligt blev lavet af tegnestuen/foreningen Troldmandens Hat. I Manifest #2 havde vi to af de oprindelige tegnere med, samt en enkelt ny. Nu er vi i gang med Manifest #3 og vil derfor gerne opfordre alle interesserede til at bidrage, siger redaktør Kristian Tanghøj
Har du lyst til at bidrage til MANIFEST #3, skal du sende forlaget synopsis over din tegneserieidé og et par koncepttegninger. Den endelige tegneserie skal være i sort/hvid og på max 10 sider.
Deadline for synopsis er 11. maj 2015. Forlaget udvælger derefter bidragene til den endelige antologi.
Send til kontakt@forlagetaeter.dk