Der ungdom, undergrund & avantgarde på programmet ved den århusianske endags-tegneseriefestival Billedblót.
Tegneserier, graphic novels og hvad man nu kalder det kære barn, er i disse år i eksplosiv vækst.
Undergrunden stikker fjæset frem i overgrunden, internettet flyder med tegneserier i alle afskygninger, og genren bobler frem i alskens former; som dagbogsblade, pladecovers, interaktive fortællinger og street art.
Dette hyldes og markeres med endagsfestivalen BILLEDBLÓT på Godsbanen, Vogn 2 i Aarhus lørdag den 2. september kl 12-21.
En lang række nye og etablerede kunstnere stiller op med nye udgivelser og viser værker frem. Der vil være interviews med tegnere og forskellige former for grænseoverskridende performance, og hele herligheden afsluttes med koncert!
Events på dagen:
- Mari Ahokoivu udgiver på dagen sin traurige superhelteparodi Batuman, og præsenterer med danske Søren Mosdal det finske tegnerkollektiv Kuti Kuti.
- Fiesta Magasinet udstiller originaltegninger af Peter Kielland, Johan F. Krarup og Mårdøn Smet.
- Emil Brahe afholder udstillingen ”Lizardso in Speedos”, og sammen med Andreas Hansn fernisering på udstillingen og udgivelsen”Atlas over Århus værker/Sweet Ass Aarhus”.
- Mastermind Records udstiller pladecovers.
- Ondskabens Flydende Vatikan udgiver på dagen ”Apokryft Illustreret”, en række små afsluttede historier af Peder Riis samt en ”Malebog” af seks af Vatikanets ondskabsfulde tegnere.
- Signe Parkins sælger prints fra sin kommende bog ”Tusinfryd”.
- Tegneseriekollektivet Urkraft er aktuel med sin antologi samt hæfterne Backstabberzine og Simplyzine.
- Tor Brandt udsender på dagen værket ”A Real Man …”
- Fire nyuuddannede studerende ved Grafisk Fortælling ved Animation Workshop i Viborg, Sofie Louise Dam, Clara Jetsmark, Nilas Røpke Driessen og Line Høj Høstrup, viser deres arbejde frem og interviewes af Felix Kuhn Paulsen på scenen, der også vil få besøg af Ejgil T. Nielsens erotika-foredrag samt soniske striber ved Don Saund.
Gennem hele dagen slår DJ Sabina og DJ Nygaard højttalerytmer an, mens aften sluttes af med Brahe og Hansns beatband The Swamp Things!
Bag BILLEDBLÓT står forlaget Farenheit og mikroforlaget/tegnestuen Gymnoten.
Der er gratis adgang.