Hvordan er det at være nomineret til en Pingpris? Hvordan er det at vinde en? Hvordan er det ikke at vinde en? Her er en lille social medie-buket med Ping-reaktioner fra vindere og tabere ved lørdag aftens Pingfest i Vega.
Line Jensen var nomineret i både debut- og netkategorien, og på hendes tegnede Instragram-side (ja, den der var nomineret) varmede hun op til prisfest over morgenmaden:
Og sørme om hun ikke vandt i debutkategorien. Så dagen efter takkede hun med en opdatering der varmer hjerter:
At dansk tegneseries mest bitre mandsling, Esben (og tegneren bag, Theis Christiansen), kunne tage nederlaget til netop Line Jensen som en mand, må overraske de fleste. Men det gjorde han. Måske hjalp det, at Line Jensens serie til tider er næsten lige så bitter som Theis Christiansens. Det er god taber-stil, Esben!
Årets store vinder var Signe Parkins, der blev hædret for årets bedste danske tegneserie, den poetiske og egensindige “Tusindfryd”. Hun holdt det kort på Instagram, men smilet i ansigtet er ikke til at tage fejl af:
En anden vinder var Sabine Lemire, der vandt i B&U-kategorien sammen med Rasmus Bregnhøi for “Mira”. Og Ping, han har det godt mellem sådan et par elegante guldsko:
Men det største Thumps Up skal I give til Gitte Skov, der efter at være blevet nomineret til Årets Journalistiske Tegner dagligt postede en tegning om dagen om netop det i over en måned. En episk saga om en kvinde, hendes hund og en Pingpris. Det var vældig morsomt og løb heldigvis lidt af sporet. Det var fantastisk, Gitte, du skulle have en særpris for den alene: