Årets Pingpriser er blevet uddelt i Lille Vega, så der er ingen undskyldning for at trække spændingen længere. Nummer 9 ønsker et stort tillykke til alle vinderne, som blev:
BEDSTE DANSKE TEGNESERIE: Peter Kielland: Hr. Gris
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK: Jillian Tamaki og Mariko Tamaki: Den her sommer
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE: Adrian Tomine: Killing and Dying
BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE: Thomas Wellmann: Den magiske muse
BEDSTE DANSKE NETTEGNESERIE: Søren Mosdal: Nastrand – Beach of the Dead
BEDSTE DANSKE DEBUT: Karoline Stjernfelt: Kongen (I morgen bliver bedre 1)
BEDSTE JOURNALISTISKE TEGNER: Thomas Thorhauge
PINGPRISENS ÆRESPRIS: Henning Kure
Æresprisen blev afsløret allerede dagen før festen, læs nyheden og motivationsteksten her.
En ung Henning Kure ved tegnebordet.
De øvrige vindere har fået følgende ord med på vejen:
BEDSTE DANSKE TEGNESERIE
Peter Kielland: Hr. Gris
Peter Kielland er dansk tegneseries måske mest distinkte auteur og med Hr. Gris signerer han sit måske rigeste, mest raffinerede værk. En samling korte historier, der umærkeligt glider sammen til en episk livsfrise, der klæder livets gåder i urkomiske dyregevandter.
Titlens hovedperson, en meget menneskelig gris, er både kæmpedræbende fantasyhelt og nedslidt everyman, der drænes for blod i sin kontorkubikel, falleret entertainer forrådt af sin syngende hund og en af de stakler, der vælger den forkerte skovsti og forvandles til et knortet træ af en heks.
Kielland har altid forlenet folkloren med såvel bredt skåret humor som kuldslået realistisk kant. Registret er uvægerligt tragikomisk: Hans figurer er fanget i et fatalistisk univers og lider som regel en grum skæbne – latterligt, men også lattervækkende menneskeligt. Der er ikke tale om en pæn graphic novel, men ambitionsniveauet kan måle sig med de tunge i vægtklassen. I stedet for den litterært-naturalistiske tilgang, der har vundet indpas i tegneserien, søger Kielland med sin kunstforms traditionelt brede penselstrøg at indfange nogle vanskeligt begribelige sandheder om livet.
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Jillian Tamaki og Mariko Tamaki: Den her sommer
De der lange, dovne sommerdage, hvor alting kan ske men ikke rigtigt gør det. En tur i vandet. Ned i kiosken. Bål på stranden. Sommerferievenskaber, der måske ikke varer ved. Jillian og Mariko Tamaki indfanger stemningen knivskarpt og med en loyalitet, der er skræmmende præcis. Vi gen-oplever følelser, venskaber og forvirring, som de fleste af os havde glemt, og ”Den her sommer” tager sig tid til at dvæle ved de enkelte begivenhedsløse begivenheder. Det står tydeligt frem, præcist hvor lidt, der sker, og hvor utroligt vigtigt, det er. ”Den her sommer” rammer helt rent med figurer, der er dybt troværdige og en fortælling, der er gribende uden at være banal. Siderne viser kroppe, der svinger, svupper og svanser, så vi næsten kan røre ved dem, dialogen er flydende og sprød på samme tid, og der bliver trukket på en imponerende stor del af tegneseriens visuelle virkemidler. ”Den her sommer” går lige i hjertet med sandindsmurte clogs på. Og så er den sjov, og fræk, og fantastisk smuk – som din bedste veninde, da du stadig var for lille til gyserfilm og ikke helt vidste, hvad teenagere og voksne egentlig havde gang i.
Det her er tegneseriekunst i topklasse. Den her tegneserie er virtuos på alle måder.
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE
Adrian Tomine: Killing and Dying
Adrian Tomines seks historier i “Killing and dying” er klassisk novellekunst på højt niveau.
Det er tilsyneladende undseelige fortællinger: en kvinde der skriver et brev til sit barn, en soldat der bryder ind i sin gamle lejlighed, en stammende pige der vil være stand-up komiker og øver sig for sine forældre.
Men hver historie er ladet med smerte og undertekst, men afslørende iagttagelser hvem vi er, og hvordan vi er sammen. Hans personer er portrætteret forfærdeligt sandt: på en gang empatisk og uden nåde, og så præcist, at de står virkelige med alle deres fejl foran os. Det er, til tider, lige til at tude over.
Tomines streg er enkel og præcis, han er ikke en der kommer med visuelt bravalder. Men som billedfortæller viser han muskler: hver af de seks historier i “Killing and Dying” er fortalt i sit distinkte formsprog, og Tomine mester dem alle. Han så uhyre præcis i hvad han med sin streg og sine forløb af billeder vælger at fortælle – og ikke at fortælle.
Med “Killing and Dying” tager Tomine skridtet op blandt de store amerikanske tegneseriekunstnere. Det er årets internationale tegneserie.
BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE
Thomas Wellmann: Den magiske muse
’Den magiske muse’ er et festfyrværkeri af farver om de to funky helte Pimo og Rex, der overvinder en ond nekroromantiker der jager musen Maigret og siden en insisterende og dog meget høflig biblofil bibliotekar, der kan lugte skyldnere.
De nære og utraditionelle relationer er i centrum og alle personer er mere end almindeligt nuancerede. Pimo er en håbefuld og halvforpint forfatter og Rex en succesfuld madentusiast, der er forlovet med Leopold, der har styr på magi (hans forlovelsesgave til Rex er en tidsportal, der kan bringe Rex tilbage igen, hvis han oplever problemer. Som Pimo konstaterer: nyttigt OG romantisk!).
Med stort visuelt overskud går historien sin gakkede gang i Thomas Wellmanns naivistiske og energiske streg. Historien oser af charme med magi, gags og komik som i optrinet med skeletsoldaterne. Farverne har betydning og er medfortællende og Wellmann mestrer ligeledes suverænt karakterdesign og univers opbygning. Den magiske muse er fyldt med populærkulturelle referencer til bl.a. ’Dungeons og Dragons’ og ’Adventure Time’.
’Den magiske muse’ er bedste børne/ungdomstegneserie fordi den favner hele farvepaletten og kan bygge troværdige og charmerende universer, der er båret af nuancerede personer og relationer. En smuk, sjov og musikalsk up-beat fantasyfortælling.
BEDSTE DANSKE NETTEGNESERIE
Søren Mosdal: Nastrand – Beach of the Dead: ttps://zco.mx/S%C3%B8renMosdal/NastrandBeachOfTheDead/001
“Sal så hun knejse, / fjernt fra solen, / på Nastrand star den / med nordvendt dør /
(. . .) Hun så trægt vade / tunge strømme / mænd mensvorne / og mordulve og den, der ondt fristed / andens hustru; / der suger Nidhug / næring af ligdynger, / vredt flænsed ulven. / Ved I nu alle ting selv?”
Sådan præsenterer de indledende vers fra strofe 38 og 39 af ’Vølvens spådom’ den ufestlige lokalitet, hvor Søren Mosdal nu har valgt at sende to af skikkelserne fra albummet ’Fimbulvinter’ hen ( her på Martin Larsens gode gamle 1954-dansk). Men Thorkel, Erik den Rødes kæmpemæssige våbenbroder fejt stukket ned bagfra af Leif den Lykkelige, er vis på, det er en fejlekspedition: Han skulle jo have sviret lystigt i Valhal, og her står han så alligevel med sin yndlingstræl, Deirdre, der endda meldte sig frivilligt i håb om glorious days i næste liv. De døde griber efter hende, og Hel og hendes liderlige helvedeshund Glamr ønsker ingen misforståelser rettet. Ak ak!
”Der kommer den dystre / drage flyvende / (. . .) i fjerene fører (. . .) / Nidhug faldne./ Nu vil den synke,” slutter Vølvens spådom.
Nettegneserie eller ej: ’Nastrand’ er ikke blognoter fra privatlivet – og ikke et ondt ord om dem! – men en fuldmoden tegneserie. Her er både episk forløb og chokopslag, her er damsel in distress og superhelt i kamp mod monstre. En tragedie er det, berettet med sagaens barske galgenhumor. Og i Mosdals gennem tyve år bestandig mere suggestivt sikre grafik: kantet, kontrastbevidst og alt andet end kælen. Den streg tager man aldrig fejl af.
BEDSTE DANSKE DEBUT
Karoline Stjernfelt: Kongen (I morgen bliver bedre 1)
Karoline Stjernfelts ”I morgen bliver bedre 1.del” landede med et stort plask i den lille danske tegneserieandedam, og ringene er langt fra færdige med at sprede sig. At debutere med en projekteret trilogi om et så gennemtærsket materiale som det spektakulære trekantsdrama om Caroline Mathilde, Christian d. 7. og Struensee, lyder som et halsbrækkende og overmodigt foretagende – men Karoline Stjernfelt leverer varen på højst imponerende vis. Hun har kreeret sin egen stilsikre version af begivenhederne, der ikke lader Per Olav Enquist eller Nikolaj Arcel noget tilbage. Med utroligt sikker hånd arrangerer hun fortællingen på poetisk og dramatisk vis og er allerede nu en mester i at skildre situationer mellem mennesker, der føles ægte. Fra omfattende research over overskudsagtige synsvinkelskift og panelrytmer til en særegen streg og smuk, subtil farvelægning – Karoline har krammet på tegneseriemediet.
Det er sjældent, man sidder med en debutantudgivelse, der i dén grad mestrer tegneseriens formsprog og som samtidigt kan fortælle en medrivende og rørende historie. Mens vi venter i spænding på næste bind, kan det anbefales at læse eller genlæse ”I morgen bliver bedre – 1. del Kongen”, for den er faktisk lige præcis så god, som hypen siger.
BEDSTE JOURNALISTISKE TEGNER
Thomas Thorhauge
Thomas Thorhauge er en af vores flittigste skabere af tegnede journalistiske helsider.
Med sin iltre, levende, præcise & melodiske streg udfordrer han sig selv hele tiden og skaber yderst indlevende, aktuelle & velvidende værker som hensætter sin læser i fuldstændig visual ekstase & henrykkelse. Han griber nutiden & giver smukt historisk indblik i virkelige hændelser & dynamiske dagdrømmerier i fiktionens stærke landskab.
Juryen tildeler Pingprisen for “Årets Journalistiske Tegner” til Thomas Thorhauge for hans fantastiske & fantasifulde evne til at formidle viden & skabe nysgerrighed, med sin sublime, levende, detaljerede & dynamiske streg, som ud over alle emner, fylder læseren med øjeblikkelig trang til at forsvinde ind I hans tegnede universe & give sig blottet hen til en impulsiv grådighed for erhvervelse af hans værker.
Del på
