Dansk Tegneserieråd afholder, tirsdag den 5. april kl. 19:00, sin årlige generalforsamling i Literaturhaus på Nørrebro. Arrangementet er åbent for alle medlemmer og det er muligt at melde sig ind i døren.
Selve generalforsamlingen efterfølges af et specialarrangement med Nikoline Werdelin, der samtaler med Thomas Thorhauge om hovedværket Homo Metropolis, hendes arbejdsproces og karriere som dramatiker. Det vil være muligt at stille spørgsmål.
Alle medlemmer får et eksemplar af tegneserierådets hvidbog, som netop er udkommet – statusrapport for året 2015. Heri beretter afgående formand Stine Spedsbjerg bl.a. om en markant stigning af danske såvel som oversatte tegneserieudgivelser og også om et år med særligt mange statsstøttemidler til danske tegneserieprojekter.
Derudover skal tegneserierådet have ny formand, i det Stine Spedsbjerg går af. Marianne Eskebæk Larsen, som har siddet i rådets bestyrelse fra starten, stiller op til posten.
LINK: Arrangementet på Facebook