Den 85-årige debutant Poul Gieses Slaget om England er et helt Kinderæg. Først bliver man overrasket, for det ser da nyt og anderledes ud. Så bliver man mundlam, for hvad sker der egentlig lige her? Og til slut bliver man uendeligt irriteret.
Umiddelbart virker det som en god ide at bygge et album op omkring de tre måneders luftkrig i 1940, som Churchill gjorde status på med det legendariske citat om, at ’aldrig har så mange haft så få at takke for så meget’. Lidt forenklet, men slet ikke generaliserende, veksler handlingen som en bølgemodel mellem flykampe i luften, gang i damer på landjorden, flykampe i luften, gang i damer på landjorden, flykampe i luften… du har sikkert fanget systemet nu!
Smag og behag kan være forskellig, men det bliver pinefuldt ensformigt i længden, inden man er nået om på side 128. På landjorden fraterniseres der på kødeligste vis på tværs af landegrænserne. En mandlig engelsk soldat fanges under kampe og må straks tilfredsstille en lysten kvindelig tysk officer. Når der ikke udveksles skudsalver i luften eller kastes bomber mod skibe, så ligger det erotiske hele tiden og lurer. Alle kvinderne i historien er villige og lystfyldte med sprængmodne bryster. Mændene er undertiden udmattede af krigens strabadser, men formår stort set altid at yde endnu en indsats for fædrelandet.
Så Slaget om England er delvist en dansk erotisk tegneserie, hvilket bestemt hører til sjældenhederne. Det er dog ikke på den pikante måde – tag bare scenen, hvor en soldat ser sig omkring under et måltid og udbryder: ”Den måde pigerne håndterer pølserne på giver mig associationer”. Derudover kan man knapt tale om en fremadskridende handling, men om en cyklisk gentagelse, der i høj grad mangler et drive fremad. Retfærdigvis skal det dog siges, at Giese får rundet historien af.
Ensformigheden skyldes også billedsiden, der nærmest kan karakteriseres som en collageagtig stil med hyppig genbrug af ansigter, biler, fly, baggrunde mm. En figur genbruges ganske enkelt, klippet ud fra den ene ramme og sat ind i en senere. Det springer især i øjet, når det kommer til ansigterne, som man har en tendens til at fokusere på til at starte med, fordi man skal genkende personerne for at kunne følge handlingen. Giese har ingen fine fornemmelser på det område. Et ansigt genbruges ganske enkelt direkte, klippet ud og sat på en ny kropsposition med samme figur, så det præcist samme ansigt genbruges 2-3-4 gange på en enkelt side og løbede gennem albummet. Det kræver en ihærdig statistiker at få tallene på plads, men et hurtigt bud kunne være, at hovedpersonerne har omkring 10-15 forskellige ansigtsudtryk i løbet af Slaget om England.
Figurer, eller dele af dem, vendes, drejes, spejles, forstørres eller formindskes i ét væk i et genbrug, hvis lige jeg ikke har oplevet tidligere. Det strider på mange måder med min opfattelse af, hvordan en tegneserie skal laves. Nogle gange forstørres en genanvendt figur, så stregen bliver tydeligt pixelleret, hvilket heller ikke hjælper på tolerancen. Selvfølgelig kunne man godt argumentere for, at det har en vis charme, og ligger fint i forlængelse af genbruget på handlingssiden, men udførelsen og historien kan simpelthen ikke bære det. Det umiddelbart friske pust forsvinder alt for hurtigt og bliver en stram dunst. Hvad angår flyscenerne, så fungerer den collageagtige flade stil noget bedre der end på landjorden. Dels fordi fly jo af natur ser temmelig ens ud fra billede til billede i forvejen, men også fordi det giver en vis enkelthed i luftkampene. I længden bliver det dog temmelig trættende, når der er mennesker involveret.
Hvad angår de enkelte billedrammer, så arbejder Giese heller ikke efter tegneseriens ABC på det punkt. Det kan nemlig være lidt af en kunst at læse taleboblerne i den korrekte rækkefølge, noget der jo ellers aldrig volder problemer. Men ganske ofte, vel ca. i en tredjedel af rammerne, står taleboblerne simpelthen i ’forkert’ rækkefølge, så man skal læse dem fra højre mod venstre. Altså mod læseretningen! Helt klart et nybrud, men kun muligt at acceptere, hvis det fastholdes – og det gør det ikke! Andre gange er boblerne i nærmest tilfældig rækkefølge, hvorfor de er nummereret, så man kan zappe frem og tilbage mellem numrene for at få teksten læst i logisk orden. Temmelig forvirrende og meget svært at se begrundelsen for, når der ikke er konsensus inden for værket.
Giese vil således sætte sig mellem mange forskellige stole undervejs i Slaget om England, men ender med at falde på gulvet mellem dem med et brag, hvilket gør den stærkt frustrerende at læse. Men den ligner ikke nogen anden tegneserie jeg kender, den ros skal den have.
Titel: Slaget om England
Karakter: 1/6
Forfatter/tegner: Poul Giese
Forlag: Farhrenheit
Form: 128 sider i farver, softcover
Vejl. pris: 149,-
ISBN: 9788792320391
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
