Maratontegneserier over hele verden

Reply

Det var d. 2. oktober … ikke d. 3.

Reply

Er der nogensinde kommet nogen gode tegneserier ud af det? Sådan rigtig gode? Jeg har aldrig fået læst Neil Gaimans Heliogabolus, men folk omtaler den rosende. Thomas Nøhr kan selvsagt lave noget smukt på det dobbelte sideantal på den halve tid.
Men jeg gad godt høre om resultater, der er så gode, at de ikke skal forklares med et ‘blev lavet på 24 timer og 4 liter kaffe’.

Reply

Er der nogensinde kommet nogen gode tegneserier ud af det? Sådan rigtig gode?

Jeg vil sige jeg har læst en masse der ikke er ringere end hvad der kommer i 676-serien. 😉

Reply

Og din mor er…
Nej, faktisk var det ikke min intention at starte en flame war. Scott McClouds fine idé virker bare, som om den er bedre egnet til at kickstarte folks kreativitet og gåpåmod end til at skabe fuldt flyvefærdige værker. Som sagt vil jeg gerne peges i retning af noget, der er godt.

(Jeg erindrer nu, at du har udgivet en 24-timers-antologi, Kim. Jeg har ikke læst den, så tag det ikke som et personligt angreb.)

Reply

Jeg opfatter de her 24-timers marathonserier mest som noget, der svarer til improvisationsøvelser i teatret, et sæt regler, der tvinger udøveren til at bruge sit talent og sin kreativitet på en lidt anden måde end sædvanligt. Ad den vej kan man måske opnå ny indsigt i processen eller opdage noget nyt om sit virke og den måde man angriber det på. At forestille sig at der kommer læseværdige værker ud af det er måske liiiige lov’li’ optimistisk, Steffen 🙂

(Det fedeste ved en 24-timers session er i øvrigt det sociale aspekt, synes jeg. Selv om det snart er 20 år siden, jeg selv deltog i en, husker jeg det som slemt hyggeligt, især ved 4-tiden om morgenen, hvor alle bliver temly småskæve og pjattede af træthed.)

Reply

@ Kim: yes, det bliver rettet 🙂

@ Steffen: Næppe mange flyvefærdige værker, men Nøhr har nu evnen til at lave nogle ret gode ting på trods af tidspresset. ‘Elefantæg’ er mindre maraton-serier (sådan 6-8 timer, vil jeg tro) og de er pænt sjove.

Reply

Kevin Cannon laver nogle ret sjove maraton-ting – og hans finurlige eventyrserie “Far Arden” er i øvrigt også et resultat af en række maraton’er.

I øvrigt kan du da bare læse Heliogabolous her, Steffen:

http://www.holycow.com/dreaming/stories/being-an-account-of-the-life-and-death-of-the-emperor-heliogabolous

Umagen værd, synes jeg (husk højreklik + åbn i nyt vindue).

Reply

Jeg har nu også læst mange 24-timers tegneserier, der er bedre end det meste dansk undergrund, alene i kraft af at de har en sammenhængende historie fra start til slut. Mange serier, jeg har læst og genlæst fordi de var sjove og spændende, ikke fordi de var konceptmæssigt interessante. Ved en maratonserie bliver der skåret ind til benet. Det er fortællekunst i en meget ren form. Selvfølgelig kommer der også en masse lort ud af det, men jeg kan faktisk anbefale den antologi, Kim samlede i 2008. Den kan findes her. 2009-udgaven er pt. udsolgt fra forlaget, men lige som 2010-udgaven regner vi med at få den op på samme print on demand-side som 2008’eren.

Reply

Jeg tror altså også, at jeg vil være fræk og sige til debatten om læseværdigheden af 24-timers tegneserier, at dem der LÆSER dem går til det med en forventning om, at “det her er sikkert noget crap” og måske ikke rigtig fanger nuancerne i det, når de så er der. Selv brugte jeg en del tid på at tænke over fortællingen i min egen 24-timers tegneserie i år, men selvom jeg bruger temaer og symboler der SÅ menneskeligt grundlæggende, at de kan findes i det gamle testamente, så er det bare ligesom om, at der ikke rigtig er nogen, der fanger den, fordi de lynhurtigt får taget nogle briller på, hvor de forventer, at grunden til, at historien virker mystisk og drømmeagtig er, at den jo skulle laves på 24 timer, og alle ved jo, at historien i den slags tegneserier er et produkt af tegnere, der går kolde klokken 3 om natten og pladrer uforståelige ting ind i plottet for at fylde siderne ud og for at se at blive færdige. Og det er faktisk lidt ærgerligt, synes jeg, hvis man før man gik igang, faktisk har siddet og planlagt sin plot grundigt fra start til slut, for at fortælle læseren en historie.