En af den såkaldte ‘Silver Age’-periodes giganter er død, 84 år.
Den legendariske amerikanske tegner Gene Colan er død. Mest kendt for sin indsats i den såkaldte ‘Silver Age’-periode, førte han pennen på en lang række Marvel-titler, bl.a. Tomb of Dracula, Howard the Duck og Daredevil. Colan døde efter længere tids sygdom i den høje alder af 84, og modtog så sent som i 2010 en Eisner Award for “Best single issue” af Captain America #601, skrevet af Ed Brubaker. Både hans Tomb of Dracula og Daredevil-serier blev oversat og udgivet på dansk.
Nummer9 bringer snarest en mere detaljeret nekrolog.