Forlaget Shadow Zone Media har blandt andet præsenteret den maskerede, italienske antihelt “Diabolik” for de danske tegneserielæsere, og nu er de klar med endnu en italiensk tegneserie: Fantasyeposet “Dragonero.
Det er forfatterne Luca Enoch og Stefano Vietti og tegner Giuseppe Matteoni, der står bag en ramasjangfyldte omgang. Forlaget beskriver selv udgivelsen således:
Udenfor Erondárs fredelige rige – på den anden side af Den Store Fæstning, som markerer grænsen mellem kejserriget og det skræmmende Drageland – er de store stenmonolitter begyndt at falde sammen. “Det Gamle Forbud”, seglet der holder De Gruopvækkende fanget i deres mørke verden, er tæt på at blive brudt.
For at tage kampen op mod den uhyggelige trussel samler troldmanden Alben en broget flok af krigere, som skal tvinge de mørke kræfter tilbage til helvede hvor de kom fra. “Dragonero” er en spændende og helstøbt fantasyfortælling, som fører læseren ind i en eksotisk og opslugende verden i forandring, hvor troldmændenes ældgamle magi møder stadig stærkere konkurrence fra teknokraternes maskiner og tandhjul.
Så hvis det er old school fantasy-ramasjang, der vil kunne forsøde din jul, så går du vist ikke helt galt i byen med “Dragonero”.
Se previewet nedenfor: