Bedste venner - Personal space, tak!
Bedste venner har haft fast plads i det norske Pondus-magasin i en årrække og kredser om to særdeles dysfunktionelle venner – og det ér ualmindeligt morsomt.
Lidt kuriøst, i øvrigt, så er den norske originaltekst skrevet på en Trondheim-dialekt. Så i sproglig egnsglæde er der en lighed med landsmanden Dunce. I den danske oversættelse af Bedste venner er der dog ikke noget åbenlyst spor af dialekt. Men det ville nok også være meget at forlange. Der ér et tydeligt familieskab mellem Jens K. Styves Dunce og Kenneth Larsens Bedste venner. Ikke bare er de begge fra Norge, de deler også formatet med de afgrænsede striber og flere historiespor, og passer begge som fod i hose på Instagram.
Ligesom Dunce er spundet af hændelser fra forfatterens eget liv, tager Bedste venner afsæt i Kenneth Larsens eget bofællesskab med en livslang ven.
I albummets fiktive univers følger vi de to kontubernaler Marthe og Kenneth i tykt og tyndt. De har kendt hinanden hele livet og bor sammen i et platonisk forhold, med præcis det niveau af drilleri man ville forvente af jævnaldrende søskende. Det er langt fra åbenlyst i dette album, at Kenneth er homoseksuel, men det vil være følgere af bl.a. Instagram-udgaven bekendt og er ikke helt uden relevans i den fulde serie. Hvad der til gengæld er meget tydeligt er, at han er en ustoppelig drillepind og mester i grandiose practical jokes som ofte ender i veritabel terror. Selvom Marthe ganske vist forsøger at give tilbage med samme mønt, er hun ret skarpt skåret ud i pap som en, der nok vil lave sjov, men ikke helt formår at ramme samme perfide niveau. Håndelaget mangler simpelthen.
Stregen er skarp og humoristisk, lidt henad hollandske Aimée de Jongh og hendes ligeledes kvasiselvbiografiske roommate-stribe Snippers. Når Kenneth Larsen er bedst, har karaktererne dynamisk schwung og er letaflæselige med virkelighedstro poseringer og bevægelser. Men ansigtsudtrykkene har gennemgående en tendens til at blive stive og falder i få snævre, lidt temmelig hysteriske grimasser. Her mangler den finesse som kan løfte striberne fra et sjovt og humoristisk indslag til den store genbesøgelseslyst.
Som med Dunce, er Bedste venner en stribeforestilling. Formaterne er på sin vis ret ens og egentlig er grundtanken lidt den samme; et lille, fasttømret ensemble bliver udstillet med hver deres fejl og særheder. Men i ét væsentligt adskiller de to serier sig fra hinanden. Dunce udstiller os – læserne – gennem et spejlbillede, en parodi hvor forfatteren genkender universelle særegenheder hos sig selv og sine omgivelser og sender dem tilbage i hovedet på læseren – ofte på et niveau hvor vi starter med at grine, inden vi ser os selv og forhåbentlig reflekterer lidt. I Bedste venner føler jeg mig ikke på samme måde genkendt. Det betyder ikke at det ikke er underholdende, for det er det så absolut. Men det ender ofte med at blive lidt mere godt-det-ikke-er-mig-komik og mindre filosofisk. Eller, sagt med andre ord, lighederne er kun overfladiske. I det grundlæggende er de to ganske forskellige og med hver deres afsæt og mål.
Indeværende album er det første på dansk.
Bedste venner på Instagram: @bestie_thecomic
