Om tre uger udkommer serieskaber Rikke Bakman første “tegnede roman”. Nummer 9 bringer et uddrag.
“Maus”, “Persepolis”, “Det Store Onde”. Tegneseriens nyere historie tæller mange hovedværker med selvbiografisk udspring. Bare ikke herhjemme, hvor erindringer i tegneserieform er lidt af en sjældenhed. Rikke Bakmans “Glimt” er enten undtagelsen, der bekræfter reglen, eller begyndelsen på noget nyt.
Den “tegnede roman” skildrer en enkelt dag i forfatterens barndom, da hun som seks-årig tog på ferie ved Vesterhavet med sin familie. “Glimt” udkommer 7. januar på Aben Maler, der i øvrigt kan oplyse, at den allerede er solgt til udgivelse i Sverige.
Rikke Bakman debuterede i 2007 med den tilsvarende selvbiografiske “Tag mig med” og har gået på Serieskolan i Malmö.
Et uddrag af “Glimt”: