Og faktisk er overskriften på denne artikel ikke helt korrekt. For det er i virkeligheden første gang, at det store tegneserieområde på Bogforum har haft et rigtigt navn. Nu hedder det “Bogforum Comics” og arrangørerne lover fede tegneseriearrangementer for både børn og voksne, når det løber af stablen her i weekenden den 6.-8. november.
Bella Centeret er atter rammen om årets store bogfest, og hvad er en bogfest uden tegneserier? Der er som altid masser af underudviklede tegneserier på messen (altså bøger uden billeder), men heldigvis vil der også være en massiv tilstedeværelse fra det danske tegneseriemiljø. På den vel efterhånden traditionsrige tegnevæg vil tegnere tegne live foran et (forhåbentligt) måbende publikum, og så er der masser af arrangementer samt en enkelt international gæst i kraft af Liv Strömquist, der er aktuel med sin roste tegneserie “Kundskabens frugt”.
Nævnes skal det naturligvis også, at Nummer9s eget podcast “Supersnak” vil kunne opleves i en særlig live-udgave, når Kim Helt og Marvel Morten går på scenen søndag for at snakke om spandexklædte mænd og kvinder.
Se programmet for hele Bogforum Comics her: