Laver du undergrundstegneserier? Så har du mulighed for at blive anmeldt på Nummer9s nye blog, Under-Danmark!
Her vil Paw Mathiasen (redaktør på Forlaget Fahrenheit) og Lars Kramhøft (tegneserieskaber og underviser) kaste et kærligt (og kritisk) blik på de nyeste udgydelser fra undergrunden.
Under-Danmark er for selvudgivere, zine-magere og andre glade kopimaskine-ryttere, hvad end du er en gore-hound, der hylder Mike Diana og Sverre Kristensen, eller en hvidglødende aktivist, der vil at smadre patriarkatet og kapitalismen med dine tegneserier.
Vi er åbne for det hele så længe der er tale om nye amatørudgivelser i små oplag, der typisk ikke bliver anmeldt i de traditionelle medier.
Vi anmelder med fokus på den konstruktive kritik og med en kærlighed til undergrunden som uundværligt vækstlag for den danske tegneserie. Med andre ord; overrask os, underhold os, provoker os!
Send en mail til lars1284@gmail.com for at høre mere om, hvor du kan sende dit blad/zine hen. Etablerede forlag bedes holde sig langt væk!
Hvorfor Under-Danmark?
Navnet Under-Danmark stammer fra det hedengangne tegneseriemagasin Strip!. Her anmeldte Paw Mathiasen i en årrække danske undergrundstegneserier og gav en lang række vordende tegneserieskabere deres første anmeldelser, bl.a. Lars Kramhøft:
Vi ser frem til at modtage zines, hæfter, blade, og alskens andet godt!