Den 25. oktober 2016 fylder Wonder Woman 75 år. Dette markerer Nummer 9 med en serie indlæg af Wonder Woman ekspert Carsten Fogh Nielsen, der udforsker Wonder Womans historie siden hendes første optræden i All-Star Comics # 8 i 1941. I dette tredje indlæg kigger han på Wonder Womans historie efter hendes skaber, William Moulton Marston, døde.
Efter anden verdenskrig
Forsiden til Wonder Woman 125: “Wonder Woman – Battle Prize”. Robert Kanighers Silver Age Wonder Woman historier deler ikke Marstons kønspolitiske tanker.
William Moulton Marston døde i 1947, og den sidste historie han havde forfattet blev publiceret i 1948. Med Marstons død forsvandt det stærke kønspolitiske fokus fra Wonder Woman, og hendes historier blev mere almindelige og superhelte-mainstream. Marstons død betød også afslutningen på Marston/Peter-samarbejdet, og da Peter desuden var ved at være oppe i årene, begyndte han gradvist at trække sig fra arbejdet med Wonder Woman. Peter blev officielt fyret om tegner på Wonder Woman i 1958, et par måneder før sin død, men hans bidrag til serien havde længe været yderst beskedent. Ansvaret for at skrive Wonder Woman blev efter Marstons død overdraget til Robert Kanigher (1915-2002), der allerede var medredaktør på Wonder Woman hæfterne. Kanigher var hovedforfatter på serien fra 1947 og frem til 1968, og igen i en kort periode i 1973, og er dermed uden den forfatter, der har haft ansvaret for Wonder Woman i længst tid.
Som det var tilfældet for alle Golden Age superhelte-serier faldt salgstallene for Wonder Womans voldsomt efter anden verdenskrigs ophør. Men i modsætning til næsten alle øvrige superhelteserier lykkedes det Wonder Woman serien at overleve frem til superheltegenrens genfødsel, den såkaldte Silver Age, i slutningen af 1950’erne. Som med alle superheltefigurer tilpassede Wonder Woman sig tidens krav, og undgik heller ikke Silver Age periodens tendens til lettere fjollede og over-the-top historier. I 1960’erne indførte Kanigher således en række forskellige ”gimmick”-karakterer, der lod ham fortælle anderledes typer af historier: Wonder Tot (Wonder Woman som barn); Wonder Girl (Wonder Woman som ung teenager) og Mer-Boy (Wonder Girls kæreste). Wonder Woman selv blev gradvist omskrevet til at være en mere traditionel (og vil mange mene, kedeligere) kvindeskikkelse, der havde mindst lige så travlt med at sukke dybt over og længes efter Steve Trevor, som med at bekæmpe forbrydere og skurke.
Wonder Woman i 1970’erne og 1980’erne
Wonder Woman #178 af Dennis O’Neil og Mike Sekewsky introducerer “The New Wonder Woman”
I 1968 besluttede DC, at det var på tide at re-boote Wonder Woman. Kanigher røg ud, og ind kom Dennis (”Denny”) O’Neil, som på daværende tidspunkt var en ung og forholdsvis ukendt forfatter. Sammen med tegneren Mike Sekowsky (der efter få numre overtog skrivetjansen fra O’Neill) begyndte han fra #178 at vende op og ned på Wonder Womans univers. Steve Trevor blev myrdet; Wonder Woman mistede sine kræfter; amazonerne og Paradisøen forlod denne dimension, og Diana Prince, Wonder Womans alter ego, købte en hip lille modebutik, som hun bestyrede når hun da ikke havde travlt med at fare jorden rundt på jagt efter Trevors morder.
The New Wonder Woman som hun blev kendt som, var et modigt forsøg på at gentænke Wonder Woman figuren, men var samtidig ikke uden problemer. Disse problemer blev tydelige i starten af 1970’erne, da flere feminister, anført af Gloria Steinem, (gen)opdagede Wonder Woman som et muligt symbol for kvindesagen, og blandt andet brugte hende som forsideillustration på det første nummer af Steinems kvindemagasin Ms.
Wonder Woman på forsiden af første nummer af Steinems kønspolitiske magasin Ms.
Problemet for Steinem og hendes støtter var, at den nye Wonder Woman uden superkræfter ikke var den stærke, selvstændige heltefigur, som de var vokset op med, og derfor ikke det feministiske ikon, som de ønskede. Steinems kritik overså dog to ting. Dels muligheden af at den nye Wonder Woman uden superkræfter måske var en bedre og mere realistisk rollemodel end den overnaturligt stærke Wonder Woman; dels at Wonder Woman serien i 1972 helt eksplicit havde kastet sig ind i diskussionen af kvindesagen med en række numre forfattet af den anerkendte (afrikansk-amerikanske, homoseksuelle) science forfatter Samuel Delany.
I 1973, midt i Delanys planlagte serie af numre, lykkedes det med opbakning fra kvindebevægelsen Steinem, at overtale DC til at give Wonder Woman sine kræfter tilbage. Delanys historie blev afbrudt og aldrig afsluttet (læs mere om den her) og Robert Kanigher blev i stedet kortvarigt kaldt tilbage som forfatter på serien. Desværre afspejlede Wonder Womans ny-vundne feministiske popularitet sig ikke i tegneserien, der i denne periode ikke udmærker sig for noget specielt udover den hyppig udskiftning blandt seriens tegnere og forfattere.
I mange år definerede Lynda Carter Wonder Woman figuren i den brede offentlighed.
Til gengæld vandt Wonder Woman mange nye fans med den meget populære Wonder Woman tv-serie med Lynda Carter i hovedrollen, der blev vist på ABC (sæson 1) og CBS (sæson 2-3) i 1975-1979. Meningerne om seriens kvaliteter er delte, men Carters udgave af Wonder Woman er blevet stående som en af de mest populære og ikoniske fremstillinger af figuren.
Endnu en vigtig epoke i Wonder Womans karriere blev indledt i kølvandet på DCs store oprydningsprojekt Crisis on Infinite Earth i 1986. Efter Crisis holdt Wonder Woman serien en kort pause på et lille års tid, før den i 1987 vendte tilbage med George Pérez som både forfatter og tegner. Pérez bragte den klassiske græske mytologi tilbage i centrum af serien, og hans tid som forfatter på Wonder Woman, der varede frem til 1992, betragtes generelt som et af højdepunkterne i karakterens historie.
Wonder Woman i dag
Siden Perez har en lang række forskellige forfattere været inde over Wonder Woman, blandt andet så store navne som Greg Rucka, Gail Simone, J. Michael Straczynski og Brian Azzarello. På trods af dette er det endnu ikke lykkedes at gøre Wonder Woman til en lige så populær, velkendt og veletableret figur som f.eks. Superman og Batman. Både Superman og Batman er veletablerede franchises, der omfatter utallige serier, spin-of serier, enkelthæfter, film, tv-serier og tegnefilmsserier. Wonder Woman har derimod igennem det meste af hendes karriere kun haft en enkelt fortløbende serie, undertiden suppleret med team-ups med Superman, Batman og andre af DCs helte. Og bortset fra Wonder Woman tv-series med Lynda Carter fra 1970’erne, en enkelt tegnefilm fra 2009 samt optrædener i diverse Justice League tegnefilm og computerspil, har Wonder Woman ikke haft den store udbredelse udenfor tegneseriernes relativt snævre kreds.
Gal Gadot som Wonder Woman. Den første Wonder Woman film får premiere i 2017.
Dette er dog gradvist ved at ændre sig. Det er således længe siden, Wonder Woman har været så promoveret, som hun er i netop disse år. Dette skyldes ikke mindst den (i de mindste kommercielt) meget succesfulde Batman v Superman film, hvor Wonder Woman, for første gang optræder på det store lærred. Optagelserne til den første Wonder Woman film, med forventet premiere i 2017, er netop nu i fuld gang. I begge film portrætteres Wonder Woman af den israelske skuespiller og model Gal Gadot, der foreløbig har fået pæn omtale af sin præstation.
På tegneseriefronten sker der også spændende ting. I foråret 2016 udkom Grant Morrisons og Yanick Paquettes længe imødesete Wonder Woman: Earth One, der allerede før udgivelsen affødte heftig debat på nettet. Og i sommeren 2016 overtog Greg Rucka, en af de senere års mest respekterede og anerkendte Wonder Woman forfattere, atter ansvaret for Wonder Womans faste serie, efter en årrække hvor serien både kommercielt og kunstnerisk har haft det hårdt.
Endelig er de værd at nævne, at der de seneste år er udkommet en række bøger, der på forskellig vis kaster nyt lys over Wonder Womans historie både i og udenfor tegneseriemediet. I The Secret History of Wonder Woman fortæller Jill Lepore, en anerkendt og prisvindende amerikansk historiker, den underholdende og ret fantastiske historie om William Moulton Marston, skaberen af Wonder Woman. Noah Berlatsky (kendt fra tegneserie- og populærkulturbloggen The Hooded Utilitarian) supplerer i Wonder Woman: Bondage and Feminism in the Marston/Peter Comics, 1941-1948 Lepores historie med psykoanalytisk inspirerede fortolkninger af Marstons undertiden ret syrede Wonder Woman historier. Og endelig har Tim Hanley og Phil Sandifer begge skrevet bøger der gennemgår og analyserer, hvorledes fremstillingen af Wonder Woman har forandret sig over tid fra 1940’erne og frem til i dag. (Læs om Hanleys bog her, og Sandifers bog her). Jeg har gjort stort brug af disse bøger i arbejdet med mine indlæg om Wonder Woman, og kan kun anbefale at man giver sig i kast med dem, hvis man vil vide mere.
Dette fornyede fokus på og interesse for Wonder Woman er ikke overraskende. Wonder Woman er uden tvivl en af de mest kendte og genkendelige kvindelige superhelte. Med de seneste års boom i superheltefilmatiseringer var det blot et spørgsmål om tid, inden hun fik sin egen film og blev gjort til genstand for akademisk fortolkning og analyse.
Med undtagelse af en kort pause på et lille års tid i 1986-87 er Wonder Woman blevet kontinuerligt udgivet siden 1940’erne, en ære hun deler med kun to andre superhelte: Superman og Batman. Det er på høje tid at Wonder Woman, amazoneprinsesse, superhelt, feministisk ikon og generelt bare forbilledlig sej, får den respekt og berømmelse hun fortjener.
Tillykke med fødselsdagen Diana. Now go, unleash hell.
Bøger om Wonder Womans historie:
Noah Berlatsky (2015): Wonder Woman: Bondage and Feminism in the Marston/Peter Comics, 1941-1948, Rutgers University Press.
Les Daniels (2000): Wonder Woman: The Complete History, Chronicle Books.
Tim Hanley (2014): Wonder Woman Unbound, Chicago Review Press.
Jill Lepore (2014): The Secret History of Wonder Woman, Alfred A. Knopf.
Phil Sandifer (2013): A Golden Thread: An Unofficial Critical History of Wonder Woman, CreateSpace Publishing
Bøger om løgnedetektorens historie (med afsnit og kapitler om Marston):
Ken Adler (2007): The Lie Detectors: The History of an American Obsession, Free Press, Simon and Schuster Inc.
Geoffrey C. Bunn (2012): The Truth Machine: A Social History of the Lie Detector, John Hopkins University Press.
Tegneserier:
William Moulton Marstons/Harry G. Peters Wonder Woman historier har tidligere været vanskelige at få fat på. De senere år er de fleste dog blevet genoptrykt som del af en eer flere af DCs arkiv-samlinger.
- Wonder Woman Archives Vol. 1-7 samler alle Marstons Wonder Woman historier fra 1941-1947, men er dyre og ikke til at få fat på.
- Wonder Woman Chronicles 1-3: Billig, kronologisk paperback-udgave af de tidligste Wonder Woman historier fra 1941-1943.
- Wonder Woman: The Golden Age Omnibus Vol. 1 samler de første mange Wonder Woman historier fra 1940’erne fra All Star Comics, Sensation Comics og Wonder Woman. (Lige udgivet, som del af markeringen af Wonder Womans 75 års jubilæum).
Mange af Kanighers Wonder Woman historier fra 1950’erne og 1960’erne er samlet i den relativt billige sort-hvide Showcase Presents serie: Wonder Woman Vol. 1-4
De fleste, men ikke alle, senere Wonder Woman historier kan købes på Comixology eller som trade backs.
