“De Fem” er Nummer9’s serie, hvor eksperter og entusiaster giver fem tegneserierelaterede anbefalinger. I andeledning af Halloween, har vi bedt horroreksperterne på Planet Pulp om at komme med fem bud på de bedste gysertegneserier.
Der findes gode og dårlige traditioner. Og der findes gode og dårlige ting, som vi importerer fra Amerika. Halloween, som jo oprindeligt kommer fra kelterne i Irland i form af ”Samhain”, som sidenhen blev til ”Allehelgensaften” og importeret til Nordamerika, hvor det blev til ”Halloween”, er slået igennem som en kommerciel form for højtid herhjemme, og det ses, når steder som Netto og Djurs Sommerland er hoppet med på dillen.
Død, gru og skræk er blevet en del af den danske kultur på sådan en fredagsslik-agtig måde. Det kan man jo rynke på næsen af, men man kan som gyserfan også være glad, da der endelig kommer fokus på genren, på uhyggen. Godt nok pakket ind i vat, men alligevel.
På Planet Pulp dyrker vi skrækfiktion i mange forskellige former. Vi, Mogens Skaaning Høegsberg og Jacob Holm Krogsøe, er glade for at Nummer 9 vil lade os komme med fem bud på gysertegneserier. Vores fem anbefalinger er ikke nødvendigvis de fem bedste gysertegneserier nogensinde, men det er vores bud på fem forskellige værker, der alle er af nyere dato, som favner forskellige aspekter af gyset.
Tegneserien er som medie et sted mellem bogen og filmen. Her kan der være en masse tekst, men der er også visuelle skildringer, hvor det ikke kun er op til læseren at danne billeder. Det kan både være meget filmisk og meget litterært, og den sammenblanding er herlig.
The Walking Dead vol. 8: Made to Suffer, af Robert Kirkman og Charlie Adlard
Overordnet set er Robert Kirkmans episke zombieserie fremragende. Kirkman har formået at gøre zombiegenren, som primært er episodisk, til én lang fortælling, der veksler mellem forskellige former for gru. Et andet godt greb er at serien udelukkende følger hovedpersonen Rick Grimes og de mennesker der er i forbindelse med ham. Derfor ved vi heller ikke meget om, hvordan zombieapokalypsen har påvirket resten af USA (og verden generelt). Bind 8 (der er indtil videre kommet 26 bind) er en grum, grum omgang. Det er ondt, underholdende, brutalt og rørende, og en moderne tegneserie bliver i vores øjne ikke meget bedre, end det her.
Men man skal også huske, at det her en omgang sadistisk overlevelsesfortælling, som bestemt ikke er for sarte sjæle, der vil have smukke grafiske romaner. Hos Kirkman er det beskidt og brutalt, og det kan man så tage som en anbefaling, hvis man lyster den slags. Rent faktisk er tegningerne ikke specielt gode, men det betyder intet, når indholdet er så stærkt.
John Constantine, Hellblazer: Original Sins, af Jamie Delano, John Ridgway og Alfredo Alcala
Selvom John Constantine oprindelig blev skabt af Alan Moore som en biperson i Swamp Thing, så var det Jamie Delano, der for alvor pustede liv i karakteren, da Constantine fik sin egen serie i 1988. Man kunne pege på mange glimrende bind af Hellblazer, men serien lægger ud med et brag. I Original Sins smelter Delanos Thatcher-kritik uproblematisk sammen med kulørt okkultisme i en cocktail, der både er infernalsk underholdende og ofte regulært skræmmende.
Hellblazer, eller John Constantine som hans mere borgerlige navn egentlig er, er en af karaktererne fra DC’s Vertigo-linje. Han er en kæderygende moderne britisk troldmand i krøllet jakkesæt med løst slips og afbleget Sting-strithår.
John Constantine er et sted mellem en klassisk noir-detektiv a la Sam Spade og Philip Marlowe og en moderne faustiansk magiker, der kommunikerer med dæmoner og ånder fra det hinsides.
Fatale Vol. 1: Døden jager mig, af Ed Brubaker og Sean Philips
Historien starter med en prolog. Vi er i nutiden (2011) til en begravelse. Den afdøde er forfatteren Dominis Raines, der skrev detektivromaner. Historiens førstepersonsfortæller i bedste noir-stil er Nicolas Lash. Han møder til begravelsen en mystisk kvinde, en rigtig femme fatale, og så begynder der ellers at ske mystiske ting, som trækker spor tilbage til 1950’erne og senere 1930’erne, hvor okkultisme, korruption og en mystisk kvinde er nogle af ingredienserne.
Historien er ved første øjekast kompleks. Præcis som den type noirfortællinger skal være, hvor man som læser kommer på dybt vand eller på glat is, og hvor man som de mandlige hovedpersoner ofte lader sig forføre af fortællingens altdominerende kvinde. I Fatale er der bare også noget andet på spil. Noget overnaturligt. Og dette mix af to forskellige typer af pulp, noir og horror, fungerer perfekt.
Fordærvet, af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Efter farens død og nyheden om, at han skal vende tilbage til sit barndomshjem for at skrive under på nogle papirer, bliver Michaels mareridt mere og mere livagtige. Han begynder at tvivle på sin egen mentale tilstand, og tvivlen bliver kun større, da han begynder at se mærkelige skikkelser i mørket. Skikkelser han havde lovet ikke at glemme, men igennem årene alligevel har fortrængt.
I Danmark er der en spirende gyserscene, hvor makkerparret Kramhøft/Kristensen med Fordærvet vandt prisen som årets horrorudgivelse i 2013. Og det er fortjent. Det er en sær og meget uhyggelig fortælling, hvor stregen er meget langt væk fra det naturalistiske. Kramhøft har også skrevet flere noveller, og Fordærvet er en herlig hybrid mellem tegneserie og litteratur. Tilblivelsen af tegneserien er også et spændende kapitel i sig selv.
Satan’s 3-Ring Circus of Hell, af Robert Steven Rhine og diverse tegnere
Og så den obskure! Satan’s 3-Ring Circus of Hell er en antologi, der består af næsten 40 forskellige små historier, alle skrevet af den amerikanske tegneserieforfatter Robert Steven Rhine (også kendt for magasinet Girls and Corpses).
Satan’s 3-Ring Circus of Hell, der udkom i 2005, opsamler Rhines tre tidligere albums (også antologier) og supplerer med yderligere næsten 30 nye historier. Over 40 forskellige tegnere har bidraget til antologien, hvis visuelle udtryk derfor stritter i alle mulige retninger. Historierne bærer dog alle præg af Rhines umiskendelige kulsorte humor, og svælger i blod, vold, sex, lort, freaks og hvad man ellers kan komme på af politisk ukorrekt indhold. Decideret uhyggelig er Satan’s 3-Ring Circus of Hell måske sjældent, men det er ikke desto mindre fin, kvalmende horrorunderholdning.
Om Planet Pulp
Planet Pulp er et onlinemagasin, dedikeret til musik, film, filmmusik, bøger, tegneserier, spil, rollespil og computerspil.
Vi ser både på værker der ligger i rendestenen, og ting, der ligger helt uden for og det har vi som magasin gjort siden 2005. Samtidig ser vi også på mainstreamværker, da både mainstream og trash lever i kraft af hinanden. For at forstå de italienske skraldemænd i 70’ernes og 80’ernes sprøde filmlandskab, må man se tilbage i tiden, og se, hvor de finder deres inspiration. Samtidig bliver den glorificerede vold og de blodige effekter, som vi ser meget af i den italienske trashfilmkultur noget, der bliver dyrket af instruktører som Tarantino og Cronenberg.
Del på
