Den 25. oktober 2016 fylder Wonder Woman 75 år. Dette markerer Nummer 9 med en serie indlæg af Wonder Woman ekspert Carsten Fogh Nielsen, der udforsker Wonder Womans historie siden hendes første optræden i All-Star Comics # 8 i 1941. I dette tredje indlæg ser han nærmere på Wonder Womans skaber psykologen William Moulton Marston.
William Moulton Marstons privatliv
Som nævnt i det første indlæg, så var den kreative ophavsmand til og idémand bag Wonder Woman psykologen William Moulton Marston (1893-1947). Marston var en både farverig og for sin samtid noget ukonventionel person. En af de bemærkelsesværdige ting ved Marston, som fortjener at blive fremhævet i forbindelse med hans arbejde med Wonder Woman, er hans privatliv. Marston var hvad man i dag formodentlig ville kalde for polyamorøs. Han havde to koner: Sadie Elizabeth Holloway (gift Marston) (1893-1993), som han havde kendt siden de begge gik i ottende klasse, og som han giftede sig med i 1915, og Olive Byrne (1904-1990), som han mødte i 1925 da han underviste i psykologi på Tufts University.
Fra 1926 og frem til Marstons død i 1947 levede Elizabeth, Olive og Marston sammen i hvad der efter alt at dømme var et overraskende harmonisk, men absolut ikke problemløst, forhold. Efter Marstons død fortsatte Elizabeth og Olive med at leve sammen de næste 43 år, frem til Olives død i 1990. Marston fik to børn med både Elizabeth og Olive, som også levede sammen med dem (Elizabeth og Marston adopterede Marstons børn med Olive). Og for at gøre tingene endnu mere komplicerede er der klare indikationer på, at en tredje kvinde, Marjorie Wilkes Huntley, også var Marstons elskerinde, og at hun med jævne mellemrum boede fast hos Marston-familien.
William Moulton Marston ( i midten) omgivet af sine fire børn samt de tre kvinder i hans liv: Olive Byrne (stående bagerst), Elizabeth Marston (yderst til højre) og Marjorie Wilkes Huntley (yderst til venstre).
En sidste familiebiografisk detalje som er værd at nævne er, at Olive Byrne var datter af Ethel Byrne og niece til Margaret Sanger. Margaret Sanger var en af USA’s mest kendte og indflydelsesrige kvindesagsforkæmpere, og var blandt andet med til at grundlægge den organisation, der i dag er kendt som Planned Parenthood. Ethel Byrne var, lige som sin søster, involveret i kampen for kvinders rettigheder. I 1917 blev hun således blevet idømt 30 dages fængsel for at have uddelt informationsmateriale om fødselskontrol til kvinder i New York. I protest mod dommen sultestrejkede hun under stor mediebevågenhed i ti dage indtil guvernøren benådede hende for at undgå at skabe en martyr for fødselskontrolbevægelsen.
Olive Byrne, og dermed også Marston, havde altså datidens kvindekamp ganske tæt på livet, hvilket formodentlig er med til at forklare det stærke fokus på kvinders rettigheder i de tidlige Wonder Woman historier. Derudover er der mange indikationer på at Marstons kone Elizabeth bidrog aktivt til skabelsen af Wonder Woman, og desuden var ukrediteret medforfatter på flere af Marstons mange historier (læs f.eks. her). Den kvindelige indflydelse på Wonder Womans tidlige karriere var langt større end for nogen anden samtidig superhelt.
Marston og løgnedetektoren
Marston var uddannet psykolog, og havde en mislykket karriere som universitetsansat forsker og underviser bag sig. Hans forskning havde især fokuseret på spørgsmål omkring øjenvidners pålidelighed og de eventuelle fysiske reaktioner, som en løgn medfører hos den der lyver. I den forbindelse havde Marston op igennem 1910’erne og 1920’erne (ofte i samarbejde med sin kone Elizabeth) gennemført en række eksperimenter for at vise, at blandt andet en persons blodtryk kan bruges som sikker indikator på, om vedkommende lyver. Disse eksperimenter var kontroversielle af flere grunde. Dels viste de sig svære at reproducere, dvs. andre forskere havde svært ved at nå de samme resultater som Marston. Og dels var Marston lidt af en showmand, der yndede at promovere sine resultater i medierne.
Marston afprøver sin løgnedetektor på to kvindelige subjekter i The Embassy Theatre i New York i 1928. Bemærk journalisterne i bagrunden.
Efter hans universitetskarriere kollapsede brugte Marston således sit psykologiske arbejde til at promovere sig selv overfor offentligheden som ”opfinderen af løgnedetektoren”. Et eksempel på dette: I 1928 gennemførte Marston en form for ”offentligt eksperiment” i The Embassy Theatre i New York, hvor han målte, hvordan seks korsangerinder reagerede på at se vovede romantiske film. (Marstons noget tvivlsomme tese var, at kvinder med forskellig hårfarve reagerer følelsesmæssigt forskelligt på samme stimuli). Dette eksperiment gjorde ham kendt i en bredere offentlighed, og var en medvirkende årsag til, at han samme år fik (relativt kortvarigt) arbejde i Hollywood, ved Universal Picture Studios, som en form for psykologisk konsulent.
Marston udnyttede i 1937 sit ry som “løgnedetektorens opfinder” i en serie reklamer for Gilette.
Et andet eksempel: I 1938 medvirkede Marston i et par berømte (og berygtede) annoncer, hvor han brugte sit ry som ”løgnedetektorens opfinder” til at reklamere for Gilette barberblade. Som annoncerne triumferende bekendtgjorde i overskriften: ”Lie Detector ”Tells All”. Reveals startling Facts about Razor Blades”. Og i brødteksten: “Gilette retained Dr. William Moulton Marston, eminent psychologist and originator of the famous Lie Detector to conduct scientific tests that reveal the whole truth.” (Life, 21. november, s. 65).
Marstons psykologiske forskning i og interesse for, hvorvidt og hvordan man kan sikre, at folk taler sandt, kommer ret direkte til udtryk i hans Wonder Woman historier. Mest oplagt så tjener Wonder Womans berømte gyldne lasso jo samme formål som en løgnedetektor, nemlig at få folk til at sige sandheden, også mod deres egen vilje. Men i en af Marstons historier, i Wonder Woman # 3, benytter Wonder Woman sig faktisk selv af en løgnedetektor, for at afsløre en forræder på Paradisøen. Og Steve Trevor, Wonder Womans sidekick, benytter sig også et par gange af en løgnedetektor i sin jagt på nazistiske spioner (for eksempel i Sensation Comics # 7).
Wonder Woman præsenterer sin selvopfundne løgnedetektor i Wonder Woman #3.
Marstons psykologiske teori
Inspireret og i forlængelse af sit arbejde med løgnedetektoren var Marston blevet alment interesseret i menneskets følelsesliv. Denne interesse kulminerede i 1928 med udgivelsen af hans første bog: The Emotions of Normal People. (Interesserede kan downloade bogen her). I denne bog udviklede Marston en omfattende teori om menneskets følelser, der på en og samme tid både var meget progressiv og ret underlig.
“Emotions of Normal People”, Marstons psyklogiske hovedværk, fra 1928.
Marstons erklærede mål med bogen var at sætte spørgsmålstegn ved og kritisere en række af hans samtids forestillinger om, at visse følelser er unormale, unaturlige og derfor umoralske. Mere præcist ønskede Marston at vise, at en lang række af de følelser, der i hans samtid blev betragtet og fordømt som unormale og sygelige faktisk er både normale og sunde. Blandt de følelser, som Marston ønsker at forsvare (og det er her de progressive sider af Marstons projekt tydeligt viser sig) er blandt andet seksuel opstemthed forbundet med underkastelse (masochisme), og seksuel tiltrækning mellem individer af det samme køn (homoseksualitet).
Det vil føre for vidt at gå ind på detaljerne i Marstons teori her. Lad mig blot fremhæve to væsentlige pointer, som er vigtige for at forstå Marstons arbejde med Wonder Woman.
For det første er der Marstons skelnen mellem fire grundlæggende typer af menneskelig følelsesmæssig respons på eksterne, primært sociale stimuli. Meget groft (alt for groft) kan man sige, at Marston mener, at mennesket enten kan søge at dominere eller underkaste sig sine omgivelser. Han skelner mellem to typer dominans: ”dominance and inducement” og to typer underkastelse: ”compliance and submisson”, hvoraf den ene type er dårlig (eller socialt og psykologisk problematisk), mens den anden er god (socialt og psykologisk gavnlig). De negative typer følelsesmæssig respons er ”dominance” (undertvingelse via magt) og ”compliance” (tvungen underkastelse). De positive former for følelsesmæssig respons er ”inducement” (en form for kærlig opfordring til frivillig underkastelse), og ”submission” (frivillig underkastelse under en kærlig autoritet).
For det andet mener Marston, at kvinder i langt højere grad end mænd er egnet til, ja nærmest er født til, at udøve ”inducement”, den positive form for underkastelse, mens mænd omvendt i langt højere grad end kvinder er disponeret for at udøve ”dominance”. Men Marston mener også (og det er her han for alvor bliver både overraskende og provokerende), at mænd af natur er bygget til, og ubevidst stræber efter ”submisson”; at underkaste sig den kærlige autoritet der bedst udøves af kvinder. Marstons tese, som han fremfører flere steder i såvel sine akademiske som sine populærvidenskabelige skrifter, er altså, at mænd ubevidst ønsker og nyder at underkaste sig en kvindes autoritet.
Fra psykologi til samtidsdiagnose
Ud fra sin psykologiske teori udvikler Marston en form for samtidsdiagnose. Helt overordnet kan man sige, at Marston mener, at samfundets indretning og strukturer gør det vanskeligt for mænd at erkende og udleve deres ubevidste nydelse ved at underkaste sig en kvindes autoritet, ligesom de gør det svært for kvinder at erkende og udøve deres medfødte evne for kærlig dominans. For Marston havde hovedparten af hans samtids problemer derfor deres rod i et og samme forhold: At samfundet i langt højere grad var baseret på ”dominance” og ”compliance” end på ”inducement” og ”submission”. Udøvelse af tvang og magt (og den tvungne underkastelse, der er det naturlige resultat af en sådan magtudøvelse) er en bestandig kilde til ufred, vold og illegitim undertrykkelse. Hvis samfundet derimod var baseret på udøvelse af kærlig autoritet og frivillig underkastelse, så ville det være langt mere harmonisk og langt mindre voldeligt.
Med Marstons essentialistiske og normativt ladede kønsforståelse i baghovedet leder dette uundgåeligt til én bestemt konklusion: Da kvinder af natur er bedre til og mere disponerede for udøvelse af kærlig autoritet, bør de lede verden, mens mænd derimod frivilligt bør underkaste sig kvindernes kærlige autoritetsudøvelse (noget de ifølge Marston allerede ubevidst ønsker at gøre).
Der er imidlertid et åbenlyst problem her: Hvordan får man gjort kvinderne opmærksomme på deres medfødte evne til og potentiale for udøvelse af kærlig autoritet? Og hvordan får man mændene gjort bevidst om deres ubevidste og undertrykte behov for og lyst til at underkaste sig en kvindelig autoritet? Wonder Woman er Marstons svar på præcis disse spørgsmål.
Wonder Woman og kvindefrigørelse
Marstons positive syn på kvindefrigørelse kom tydeligt frem i hans Wonder Woman historier. Her er forsiden til Wonder Woman #7: “Wonder Woman for President”.
Med Marstons psykologiske teori i baghovedet er det ikke svært at forklare og give i det mindste delvis mening til de lidt underlige kendetegn ved de tidlige Wonder Woman historier, som jeg opridsede i det forrige indlæg. Marstons teorier forklarer således både Wonder Womans særlige mission og hendes (mandlige) skurkes besættelse af og modstand mod kvinders frigørelse. Wonder Womans mission udspringer af Marstons syn på mandlig dominans som kilden til de fleste sociale onder. Og skurkenes frygt for og kamp imod kvinders frigørelse er et narrativt udtryk for det patriarkalske samfunds angst for de grundlæggende ændringer af de sociale magtforhold, som Marston slår til lyd for. Endelig kan seriens kraftige brug af bondage ses som en praktisk illustration af Marstons teorier om mænds ubevidste behov for underkastelse, og kvinders behov for at frigøre sig fra samfundets lænker.
Marston var selv helt eksplicit om forholdet mellem hans psykologiske teorier og Wonder Woman. I et brev til tegneseriehistorikeren Coulton Waughn formulerede han sit synspunkt således:
“Frankly, Wonder Woman is psychological propaganda for the new type of woman who should, I believe, rule the world. There isn’t love enough in the male organism to run this planet peacefully. Woman’s body contains twice as many love generating organs and endocrine mechanisms as the male. What woman lacks is the dominance or self-assertive power to put over and enforce her love desires.
Marston fortæller læserne af tidsskriftet Family Circle om tegneseriens store udbredelse og sociale betydning.
I have given Wonder Woman this dominant force but have kept her loving, tender, maternal, feminine in every way. Her bracelets, with which she repels bullets and other murderous weapons, represent the Amazon Princess’ submission to Aphrodite, Goddess of Love and Beauty. Her magic lasso, which compels anyone bound by it to obey Wonder Woman and which was given to her by Aphrodite herself, represents woman’s love charm and allure by which she compels men and women to do her bidding.”
(Citeret i Daniels 2000, s. 22-23)
For Marston var Wonder Woman altså (også, men ikke kun) psykologisk propaganda med mindst to formål. For det første at fremme tanken om kvinder som stærke, selvstændige og kærlige, og derfor egnede til at lede verden. For det andet at gøre mænd opmærksomme på deres ubevidste behov for og lyst til at underlægge sig en stærk kvinde. Wonder Woman er Marstons svar på spørgsmålet om, hvordan man får oplyst og bevidstgjort såvel mænd som kvinder om deres ”sande” psykologiske natur, og om de problemer, som samfundets nuværende strukturer er årsag til. Som Marston selv forklarede i en artikel i familie-tidsskriftet Family Circle (hvor han blev interviewet af Olive Byrne), så blev datidens tegneserier solgt i hundredetusindvis af eksemplarer, og læst af børn og unge i et omfang, så udbredelsesgraden formodentlig var tæt på det firdobbelte af salgstallene. Fra et propagandamæssigt synspunkt var tegneserien derfor et oplagt medium for Marston at udbrede sine tanker gennem.
