Den 25. oktober 2016 fylder Wonder Woman 75 år. Dette markerer Nummer 9 med en serie indlæg af Wonder Woman ekspert Carsten Fogh Nielsen, der udforsker Wonder Womans historie siden hendes første optræden i All-Star Comics # 8 i 1941. I dette andet indlæg kigger han nærmere på nogle af de tidlige Wonder Woman historiers ret særegne kendetegn, herunder bl.a. seriens meget omdiskuterede fascination af bondage.
Indledning
I det første indlæg kiggede vi på Wonder Womans tidlige publikationshistorie. Denne historie er imidlertid kun en del af fortællingen om, hvem Wonder Woman er. Hvis man læser de tidlige Wonder Woman historier fra 1941-1947, den periode hvor Marston og Peter var ansvarlige for Wonder Woman, så viser det sig nemlig hurtigt, at disse på såvel godt som ondt adskiller sig markant fra alle datidens øvrige superheltehistorier. Ja, det er næppe nogen overdrivelse at hævde, at mens Marston/Peter stod for serien, så bevægede Wonder Woman sig steder hen, hvor meget få, måske ingen, superhelteserier tidligere eller senere har været.
Som mange af 1930’ernes og 1940’ernes tegneserier var Wonder Womans tidlige historier præget af et vildtvoksende kreativt overskud og et mildt sagt afslappet forhold til klassiske fortælleelementer såsom plot, struktur og virkelighedsnær realisme. Men modsat mange andre af datidens superhelteserier, så var Wonder Womans historier, uanset hvor syrede og absurde de umiddelbart fremtrådte, altid båret af en sammenhængende, bagvedliggende logik. Der er således tre gennemgående elementer, som kan genfindes i næsten alle Marston/Peters Wonder Woman historier
1. Mænd skaber problemer
Et eksempel (fra Sensation Comics #1) på de introduktions-tekster, Marston yndede at skrive til sine Wonder Woman historier.
For det første er Wonder Womans mission, hendes opgave som og motivation for at være superhelt, både anderledes og mere specifik end de fleste samtidige superhelte. Marston yndede således at indlede sine historier med en lettere floromvunden introduktionstekst, der præsenterede Wonder Woman skikkelsen for læserne. Et gennemgående tema i disse tekster var, at den verden Wonder Woman opererer i, er en verden som splittet af krig og stridigheder; stridigheder der er skabt af mænd. De første ord i den allerførste Wonder Woman historie i All Star Comics #8 lyder således: ”At last, in a world torn by the hatred and wars of men, appears a woman to whom the problems and feats of men are mere child’s play”. Og i Sensation Comics #1: ”Like the crash of thunder from the sky comes the Wonder Woman, to save the world from the hatreds and wars of men in a man-made world.”
Wonder Womans mission er altså ikke blot at bekæmpe kriminalitet. Hendes opgave er meget mere specifik, nemlig at bekæmpe mandeskabte problemer og ulykker. Og fordi de problemer hun bekæmper, er skabt af mænd, så bliver Wonder Womans primære opgave ret naturligt at kæmpe for og hjælpe kvinder. “Wonder Woman has amazed the world with her feats of daring and courage in the cause of democracy, justice and all of womankind” (Sensation Comics #5). “Righting wrongs, defending America from the enemies of democracy and fighting fearlessly for downtrodden women and children in a man-made world…” (Sensation Comics #7). Wonder Woman er en superhelt, ja, og kæmper for frihed demokrati og andre gode ting. Men hun er samtidig en superhelt der først og fremmest er på kvindernes side.
2. Kvindehadende skurke
For det andet, og som en direkte følge af det foregående punkt, så deler mange af Wonder Womans modstandere ét fælles, definerende kendetegn: De er sygeligt optagede af og har som deres primære formål at bekæmpe kvinders frihed, selvstændighed og rettigheder. Det gælder blandt andet Krigsguden Mars, som især i de første numre af Wonder Woman var en af Wonder Womans hovedmodstandere. ”If women gain power in war they’ll escape man’s domination completely! They will achieve a horrible independence” erklærer Mars således i Wonder Woman #5 i en historie med titlen “The Battle for Womanhood”.
Forklædt som George Washington udbreder Wonder Womans ærkefjende Dr. Psycho sit kvindefjendske budskab,
Mistænksomheden og hadet overfor kvinder er om muligt endnu tydeligere hos Mars’ lakaj Dr. Psycho, formodentlig det tætteste Wonder Woman i sine tidlige historier kommer på en ærkefjende. Dr. Psychos hader kvinder fordi han er blevet svigtet af sin forlovede, og han får afløb for sit had ved at benytte sine hypnotiske evner til at undertvinge såvel Wonder Woman som sin tidligere forlovede.. I Wonder Woman # 5 får Dr. Psycho (forklædt som George Washington) mulighed for at prædike sit kvindefjendske budskab til verden, og den får ikke for lidt: ”Women will lose the war for America! They should not be permitted to have the responsibilities they now have. Women must not make shells, torpedoes, airplane parts. They must not be trusted with War secrets or serve in the armed forces. Women will betray their country through weakness if not treachery.”
I Sensation Comics #9 lænker en jaloux mand sin forlovede til komfuret. Symbolikken er ikke til at tage fejl af.
Men det er ikke kun de fantastiske, overnaturlige skurke i Wonder Womans univers, der har et problem med kvinder. Også de mere ordinære forbrydere er kendetegnet ved mistro, grænsende til had, overfor kvinder. I historien ”The Return of Diana Prince” i Sensation Comics #9 møder vi en jaloux mand, hvis løsning på hans voksende mistro og mistænksomhed overfor hans forlovede er enkel men drastisk: Han lænker hende simpelthen til komfuret.
Konflikten i en typisk Marston-historie består således ofte i kampen mellem på den ene side en kvindeundertrykkende mand eller gruppe af mænd, og på den anden side Wonder Woman og hendes fortrinsvis kvindelige hjælpere. Historierne indledes ofte med, at en ondsindet skurk forulemper, nedgør eller undertvinger kvinder, og slutter med at Wonder Woman sætter skurken på plads, og forklarer kvinderne i historien (og dermed læseren), at de er lige så gode som, ja bedre end, mænd. De tidlige Wonder Woman historier udtrykker derfor ofte et (for deres samtid) forbløffende progressivt kvindesyn, som direkte og eksplicit bruges til at kritisere mandschauvinisme og kvindehad. Man kan derfor med god ret sige, at Marstons Wonder Woman var kvindesagsforkæmper!
3. Bondage
En af de mange, mange bondage-scener i Marstons Wonder Woman historier.
Et tredje kendetegn ved Marstons historier er, at Wonder Woman og hendes allierede har en forbløffende evne til at ende i situationer, hvor de bliver bundet, bastet, lænket med kæder eller på andre måder fysisk fastholdt, hvad der i litteraturen ofte sammenfattende kaldes for ”bondage”.
I superheltehistorier vil der i sagens natur altid være en hel del af den slags scener, når helten enten bringer sig selv i fare, eller skal frelse uskyldige der holdes fanget af skurkene. Men som tegneseriehistorikeren Tim Hanley har påvist, så overstiger mængden af ”bondage”-scener i Wonder Woman langt hvad der var normalt i datidens øvrige serier, uanset om man blot ser på, hvor ofte de respektive helte blev bundet, eller på den samlede mængde af bondage-scener i de forskellige hæfter. Wonder Woman, hendes venner og fjender blev simpelthen bundet og tilbageholdt langt mere end det var tilfældet i andre, tilsvarende serier i samtiden (og langt mere, end hvad der er normen i dag).
Den massive brug af bondage-scener i Wonder Woman gik ikke ubemærket hen i Marstons samtid. Det var således et tilbagevendende tema i diskussionerne mellem Marston og Max Gaines, Marstons udgiver/redaktør på All-American Comics. Gaines bad gentagne gange Marston om at skrue ned for brugen af bondage-scener, da han var bange for, at serien skulle få ry for at være umoralsk og seksuelt ladet, hvilket ville få mange forældre til at forbyde deres børn at læse den. Marston nægtede konsekvent at følge Gaines opfordringer.
Brev til Marston fra hans redaktør, Max Gaines, efter redaktionen havde modtaget et brev fra en læser, som fandt de mange bondage-scener i Wonder Woman ophidsende.
Wonder Womans læsere var heller ikke blinde for seriens mange (og ofte både langtrukne og detaljerede) bondage-scener. Et berømt (og berygtet) læserbrev til Marston fra 1943, fra en Wonder Woman fan i den amerikanske hær, satte ord på sagen: ”I am one of those odd, perhaps unfortunate men who derive an extreme erotic pleasure from the mere thought of a beautiful girl chained or bound…Have you the same interest in bonds and fetters that I have?” (Citeret i bl.a. Lepore 2014, s. 241-242; Hanley 2014, s. 54). Forfatteren til brevet gik derefter videre med at spørge, om Marston selv ejede nogle af de mange bondage-redskaber, som han gjorde brug af i sine historier, og hvis ja, om Marston så eventuelt kunne være interesseret i at sælge dem?
Marstons fascination af kvindelig bondage har lige siden 1940’erne været en tilbagevendende kilde til undren og pinlig skamfuldhed. Hvordan kan en forfatter, der synes at nære en stærk sympati for kvindesagen samtidigt være optaget af, og undertiden nærmest fremstå som fortaler for, at kvinder skal bastes og bindes? Hvad om noget har kvindefrigørelse og bondage med hinanden at gøre? For at få svar på dette, og dermed komme tættere på at forstå den bagvedliggende logik der styrede Marstons Wonder Woman historier, er det nødvendigt at se nærmere på Marstons baggrund og privatliv.
