Den 25. oktober 2016 fylder Wonder Woman 75 år. Dette markerer Nummer 9 med en serie indlæg af Wonder Woman ekspert Carsten Fogh Nielsen, der udforsker Wonder Womans historie siden hendes første optræden i All-Star Comics # 8 i 1941. I dette første indlæg ser Carsten nærmere på Wonder Woman figurens opståen og tidlige publikationshistorie.
Indledning
Superman, Batman og Wonder Woman betragtes ofte som DCs tre største helteskikkelser; DCs Treenighed (Trinity) som de nogle gange omtales. Der er imidlertid næppe nogen tvivl om, at udenfor kredsen af superhelteinteresserede tegneserielæsere er Superman og Batman langt mere kendte og veletablerede figurer end Wonder Woman. Alle kender Batmans og Supermas ”origin stories”, og ved hvorfor de har dedikeret deres liv til at bekæmpe ondskab og kriminalitet. Men hvor mange ved hvordan Wonder Woman blev Wonder Woman? Hvor mange ved, hvem hun er, og hvorfor hun gør, hvad hun gør?
Det er synd, for Wonder Woman er på mange måder en af de mest interessante af de utallige superhelte, der opstod i kølvandet på Supermans introduktion i Action Comics #1 i 1938. I dette og de tre følgende indlæg vil jeg derfor give en kort introduktion til Wonder Woman, med særlig vægt på hendes allertidligste historier fra 1940’erne.
Wonder Womans første optræden
En af Harry G. Peters tidlige skitser til Wonder Woman med Marstons håndskrevne kommentarer i margenen
Wonder Woman blev skabt i 1941 af den Harvard-uddannede psykolog og forfatter William Moulton Marston (1883-1947) i samarbejde med Harry G. Peters (1880-1958), en klassisk skolet avis- og bladillustrator, der først i en sen alder var kommet ind i tegneseriebranchen (han var 60 eller 61, da han illustrerede sin første superheltehistorie). Marston var den oprindelige idémand bag og initiativtager til Wonder Woman, og besluttede tidligt i processen med at udforme hendes udseende og kostume, at udpege Peter som seriens tegner. Peters tidlige skitser af Marstons idéer var afgørende for udformningen af Wonder Womans ikoniske design (og bærer desuden tydeligt præg af hans talent for og tidligere karriere som illustrator af pin-up piger).
Frem til Marstons død i 1947 var Marston og Peter ansvarlige for samtlige publicerede Wonder Woman historier, med Marston som den eneste krediterede forfatter og Peters (eller i det mindste Peters tegnestudie) som den eneste krediterede tegner. (Både Marstons kone Sadie Elizabeth Holloway (1893-1993), og hans elskerinde Olive Byrne (1904-1990), bidrog efter alt at dømme med betydeligt kreativt input til både udformningen af og historierne om Wonder Woman. I dag er det imidlertid vanskeligt at vurdere, præcist hvornår, hvordan og hvor meget de bidrog. Se det tredje indlæg i serien for mere om Marstons alternative familieliv).
Forsiden på All Star Comics #8. Wonder wOmans første optræden er i en 8-siders back-up historie sidst i hæftet .
Wonder Womans første optræden var i en backup historie i All Star Comics #8, der havde officiel udgivelsesdato i december 1941. (Læs hæftet online her). Som det var typisk for datidens serier blev hæftet dog trykt og sendt ud til aviskioskerne et godt stykke tid før den officielle udgivelsesdato. Den 25. oktober antages derfor almindeligvis for at være Wonder Womans ægte fødselsdag.
All Star Comics blev udgivet af All-American Publications (et af de firmaer der senere blev til DC Comics), som en måde at promovere deres mindre kendte superheltefigurer på. All Star Comics #3 introducerede verdens første superheltegruppe, The Justice Society of America, som efterfølgende blev seriens bærende element. Idéen med gruppen var simpel: Den gav All-American Publications mulighed for at præsentere en lang række forskellige figurer på en gang, frem for en eller to af gangen.
Historien med Wonder Woman fylder de sidste otte sider af All Star Comics #8, og har ikke noget med hæftets hovedhistorie (der handler om, hvordan Doctor Mid-Nite og The Starman bliver medlem af Justice Society) at gøre. På allerførste side møder vi amazonprinsessen Diana, datter af dronning Hippolyta, som sammen med de øvrige amazoner bor på Paradisøen, der ligger et ukendt sted i Atlanterhavet. Et amerikansk militærfly styrter ned i havet ud for Paradisøen med en enkelt passager, kaptajn Steve Trevor, som reddes af prinsesse Diana. Diana har aldrig tidligere set en mand, og hun fascineres af denne mystiske skabning, og beder sin mor om råd. Hippolyta fortæller derefter historien om, hvordan amazonerne, efter at være blevet narret og gjort til slaver af Herkules, bad kærlighedsgudinden Afrodite om hjælp. Afrodite hjalp amazonerne med at undslippe og skabe et paradisisk idealsamfund på Paradisøen – på den betingelse at amazonerne forblev på øen og ikke havde kontakt med mænd.
Hippolyta beslutter at afholde en turnering blandt amazonerne for at afgøre, hvem der skal forlade øen og bringe Kaptajn Trevor tilbage mændenes verden, Amerika. Hun forbyder imidlertid Diana at deltage i konkurrencen, da hun ikke kan bære tanken om at miste sin eneste datter. Dette kan Diana selvfølgelig ikke bære, så hun ifører sig en maske, og kaster sig ud i konkurrencen, som hun vinder klart. Hippolyta erkender at Diana er den stærkeste, modigste af amazonerne og den bedst kvalificere til at bringe Kaptajn Trevor hjem, og overrækker hende et rødt, gult og blåt kostume som hun kan bære mens hun er væk. Og så slutter historien.
Wonder Womans succes
Sensation Comics #1: Wondner Womans første forsideoptræden.
Historien i All Star Comics #8 introducerede en række af de grundelementer, som siden da har udgjort kernen i de fleste fremstillinger af Wonder Woman: Wonder Womans navn (Diana), Steve Trevor, Paradisøen, amazonerne, og amazonernes problematiske forhold til mænd. Grundlæggende er historien dog ikke specielt velfortalt, og den fungerer egentlig blot som reklame for National Comics’ nye, kommende serie, Sensation Comics, hvor Wonder Woman var tiltænkt, og omgående fik, rollen som hovedattraktion.
Sensation Comics #1 med Wonder Woman på forsiden, udkom i januar 1942, og begyndte derefter at udkomme hver måned. Hvert hæfte rummede mindst én længere (15-17 sider) Wonder Woman historie, og Wonder Woman var på forsiden af alle numre. Sensation Comics fortsætter og videreudvikler de grundelementer, som allerede var blevet præsenteret i All Star Comics #8: Wonder Woman drager til Amerika, får en hemmelig identitet som den undseelige Diana Prince, der først arbejder som sygeplejerske, hvor hun plejer den sårede kaptajn Trevor, og senere, da Trevor bliver udskrevet, bliver hans sekretær hos den amerikanske efterretningstjeneste. Sensation Comics introducerer desuden endnu et fast element i Wonder Womans historier de første mange år: Den rotunde og evigt chokoladespisende Etta Candy og hendes veninder fra the Holliday College for Women. Det er også i disse historier, at andre velkendte dele af Wonder Womans univers for første gang dukker op, som f.eks. hendes usynlige jet og gyldne lasso.
Forsiden på Wonder Woman #1: Wonder Woman rider i kamp mod nazistiske soldater og andre skurkagtige mænd.
Der findes ikke nogen pålidelige oversigter over salgstallene for tegneserier i 1940’erne, men Sensation Comics var efter alt at dømme en næsten omgående succes, og udgiverne var tilsyneladende ikke i tvivl om, hvem de kunne takke for successen. Allerede i sommeren 1942 fik Wonder Woman nemlig sin egen serie, Wonder Woman, der to til fire gange om året udkom med 50 sider historier med Wonder Woman i hovedrollen. Wonder Woman #1 genfortæller, udvider og ændrer en smule på den første historie med Wonder Woman fra All Star Comics #8, og vi får mere at vide om både amazonernes og Wonder Womans baggrund, og om grunden til, at Steve Trevor styrtede ned på Paradisøen.
Baseret på kvalificerede gæt og datidens brancherygter er det ikke urimeligt at tro, at Wonder Woman gentagne gange solgte bedre end både Supermans og Batmans serier, der ellers var National Publications bestsellers. Og når man i 1940’erne solgte hæfter end både Superman og Batman, så taler vi om virkelig, virkelig mange hæfter: Wonder Womans oplag, hvad enten vi taler om Sensation Comics eller selve Wonder Woman serien, skal derfor formodentlig tælles i hundredetusindvis, muligvis millioner, af hæfter. Wonder Woman figuren var altså fra starten en dundrende succes, og solgte efter alt at dømme rigtig godt under hele anden verdenskrig.
