Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt; podcast-serien her på nummer 9, hvor der snakkes tegneserier af den mest populærkulturelle slags.
Denne gang er snakken faldet på en en sump— Øh? …ting. Sumpeting? (i parentes indskudt overvejelse: Det er et af de superheltenavne, man bare ikke skal oversætte til dansk direkte. Ligesom Flagermusemand, Mande-ting, Vandmand, Gift, Skildpadderne og eksmændene med flere). (Hvor kom jeg fra?) (Nå, ja. Sumpetingen). SWAMP THING!
Det latterlige navn til trods er der faktisk tale om en af de allerbedste amerikanske tegneserier fra 1980’erne (og det var, skulle du være i tvivl, ikke noget dårligt årti i amerikansk tegneseriehistorie).
Swamp Thing som serie er mange ting: gys og gru, science fiction og superhelteserie, mysticisme og gotisk eventyrfortælling. Som figur er han næsten umulig at kategorisere, fordi han har ændret personlighed og identitet så mange gange.
Men helt kort fortalt: Swamp Thing hører til blandt bunken af de allerbedste tegneserier, både Marvel-Morten og jeg nogensinde har læst. Vi elsker den serie. Især i den periode, hvor den blev skrevet af en vis Alan Moore. Ja, ham med Watchmen, The Killing Joke, Top 10, League of Extraordinary Gentlemen og så videre og så videre og så videre. Swamp Thing var den serie, som gjorde “hvem-er-Alan Moore” til hele den tegneserielæsende verdens “Alan can-I-have-some-Moore-please”. Det var genmembrudsserien og i allerhøjeste grad en eksperimenternes legeplads for den senere så berømte, beskæggede engelske forfatter.
Samtidig er Swamp Thing en serie, som har tiltrukket fabelagtigt gode tegnere.
Lyt med, når Marvel-Morten og jeg i en kort podcast snakker Sumpeting fra A til Å.
God fornøjelse med programmet, som du kan høre her:
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
God lyttehygge!
Med venlig hilsen
Kim Helt
Tidligere afsnit af “Supersnak”:
