En hurtig rundtur i de bedste tegneserielinks – nu med how-to tips til tegnere!
De seriøse sager først: På Printmag.com har Michael Dooley samlet og scannet tegneserierne, som faldt tegneseriealarmisten Frederic Wertham for brystet (hæ) i 50’erne – og altså indirekte udløste enden på den amerikanske tegneseries kommercielle guldalder. Det er saftige sager!
Første artikel (og scan-samling) fokuserer på forlygter og seksuelle undertoner, del to på grum 50’er-horror. Især kanylen i øjet er tidløst ubehagelig.
Og nu vi har fat i tegneseriehistorien, så har Walter Biggins på The Comics Journal begået en anmeldelse af de nye Rocketeer-serier, som samtidig effektivt sætter skabet på plads i forhold til de gamle. God læsning for os, der aldrig helt har forstået dén series klassikerstatus.
Lidt tegnetips til de fingernemme – sådan tegner du:
- Breaking Bad-figuren Walter White, fordi hvorfor ikke?
Tegninger og tegneserier til folket:
- Læs Lynda Barrys fine serie om livets læsefaser
- Nyd stortalentet Thomas Mikkelsens nyeste overspringshandling: Dungeons & Dragons-mumitrolde
Ikke tegneserier, men i nabolaget: Johnny Ryan – hvis Prison Pit lige har fået en jubelanmeldelse her på sitet – står sammen med serieskaberkollega Dave Cooper bag den kommende Nickelodeon-serie Pig Goat Banana Cricket. Coopers streg slår virkelig igennem i de skæve karakterdesigns. Se også den craaazy teasertrailer her!