Med ”Prison Pit” følger Johnny Ryan op på ”Angry Youth Comix” med manér. Fire bind fyldt med ultra-vold til randen – og der er mere på vej.
Johnny Ryan er den amerikanske alternative tegneserieverdens evige enfant terrible. I 90’erne og 00’erne udgav han hæftet Angry Youth Comix (først selv og siden igennem Fantagraphics), hvor han etablerede sin platte, konfrontative og demonstrativt politisk ukorrekte stil. Sidenhen er han blevet kendt hos et bredere publikum ved at levere tegneserier til ungdomsbladet Vice. Ryans hovedprojekt i disse år må dog siges at være hans serie Prison Pit, hvor der hidtil er udkommet fire bøger à godt 120 sider hver.
For Prison Pits hovedperson, Cannibal Fuckface, går det fra slemt til værre de fire bind igennem. Ved starten af bog 1 kastes han ned i et ørkenlandskab, der befinder sig under skorpen af en ikke nærmere bestemt planet. Herefter består ”handlingsforløbet” sådan set bare i, at Cannibal Fuckface møder den ene fjende efter den anden og skiftevis lemlæster og bliver lemlæstet, imens hans undslippen fra ”the prison pit” forekommer mere og mere usandsynlig. Det er uhæmmet voldeligt og langtrukkent i en grad, der er absurd, og deri opstår humoren. Der er ingen historie eller persontegning at skrive hjem om, og det må man formode heller ikke er meningen. Ligesom ”Angry Youth Comix” er ”Prison Pit” altså helt klart en humortegneserie – dog med den forskel, at den ikke er baseret på deciderede jokes, men blot rendyrket absurditet.
Den fuldstændigt overdrevne vold er altså morsom, men resulterer også i et slags sanseligt overload, der nærmest virker bedøvende. På dén måde giver det mildt sagt monotone forløb på handlingsplanet faktisk læsningen en vis meditativ kvalitet.
Johnny Ryans streg virker naivistisk og umiddelbar. ”Prison Pit” kan på dén led minde om en 5. klasse-elevs voldsfantasier realiseret i et tegnet mesterværk. Netop med tryk på mesterværk, for Ryan formår virkelig at kombinere denne barnlige æstetik med stensikre billedkompositioner. Resultatet er et konsekvent og gennemført udtryk og simpelthen nogle vanvittigt flotte tegninger. Denne visuelle stil, den (langsomt) skiftende setting og de meget opfindsomme monstre (med navne som Undigestible Scrotum), der befolker Prison Pit – og altså trods alt sikrer en vis variation – betyder, at tegneseriens visuelle side er helt i top og argument nok for at anskaffe sig bøgerne i sig selv.
Det er en sand fryd at iagttage Johnny Ryans åbenlyse kærlighed til tegneseriemediets mere kulørte sider, hvilket altså blandt andet ses i det fantasifulde persongalleri, men også f.eks. i en meget underholdende og vidtrækkende brug af lydord.
Med Prison Pit befinder vi os omtrent så langt fra den type moderigtigt melankolske og selvbiografiske graphic novels, der vil være de fleste Nummer 9-læsere bekendt, som man overhovedet kan forestille sig. Men uanset hvad man mener om denne populære tegneseriegenre, er ”Prison Pit” et forfriskende indie-alternativ og højst anbefalelsesværdig – som både nogle af de sjoveste og flotteste tegneserier, der udkommer i disse år.
Karakter: 5/5
Titel: Prison Pit 1-4
Forfatter/tegner: Johnny Ryan
Forlag: Fantagraphics
Farve og form: 116 – 120 s/h-sider i softcover
Pris: $12,99
Udgivelsesår: 2009-2012
Udgivelsesland: USA
