Efter en ufrivillig sommerpause samler Nummer 9 op på nettets bedste tegneseriedestinationer netop nu.
Mens Nummer 9 var syg i serveren, løb en af verdens største tegneseriefestivaler af stablen i USA. Godt nok har San Diego Comic-Con for længst udvidet fokus til “geek culture” i bred forstand, men den klassiske festival giver stadig anledning til et væld af tegneserieudgivelsesannonceringer – både under og før festivalen, hvor det blandt andet fremgik, at:
- Det formstærke indie-forlag Image holdt deres helt egen Expo først i juli, hvor de annoncerede en hel masse tegneserier.
- Digital Manga bekendtgjorde, at de ville gøre hele manga-mesteren Osamu Tezukas produktion tilgængelig digitalt. Voldsomt ambitiøst projekt.
- Vertigo brød nogen tids tavshed ved at varsle seks nye titler, blandt andet ny Sandman fra Neil Gaiman og J.H. Williams III.
- Amazon – nu som tegneserieudgiver!
Under selve festivalen var The Comics Reporter stedet for lange observationer fra festivalgulvet, og The Comics Beat holdt pligtskyldigst styr på hypen, mens det stod på. Siden begik serieskaber Faith Erin Hicks en sympatisk dagbog fra festivalen.
Ellers har den politiske stribetegner Matt Bors markeret sig stærkt over there over sommeren. The Comics Reporters Tom Spurgeon lavede et glimrende interview med ham, Bors selv rapporterede skarpt og morsomt fra avistegnernes store årlige pow-wow, og så gik Bors viral med en super-veloplagt dissekering af de amerikanske mediers seneste “den er gal med ungdommen”-hysterianfald i tegneserieform.
Mere tegneseriejournalistik: The Guardian interviewer familieforetagendet bag det glimrende britiske børnetegneseriemagasin The Phoenix.
Og så har den amerikanske serieskaber Brandon Graham luret fotoreferencerne bag en Major Grubert-historie fra salig Moebius – godt spottet.
Til sidst: tegneserier for tegneseriernes skyld.
- Gabrielle Bell, en af verdens bedste dagbogstegnere netop nu, lavede en stribe om dagen hele juli måned. Obligatorisk læsning!
- Fede Jack Kirby-spreads. ‘Nuff said.
- Her er en fin Teenage Mutant Ninja Turtles-fanserie for nostalgikerne derude.
- Rosinen i pølseenden: Kerry Callens virkelig morsomme Batman-som-hoarder parodi.