Trendsættende tegneserier! Selvudstillende serietalenter! Vidtrækkende webserieguides! Og mere til i ugens link-rundtur.
Tegneserienettet er underligt stille for tiden. Her er det bedste af det, der rører på sig:
Amerikanske Sports Illustrated havde historien om, hvordan en hit-manga inspirerede en hel nations entusiasme for basketball. Det var selvfølgelig Takahiko Inoue Slam Dunk, som fik japanerne til at kaste bolde efter høje kurve …
Imens så humorsitet i et uvanligt bidsk indslag på den ideologiske skyggeside af amerikanske superheltemytologier – som de fremstilles i de senere års Hollywood-blockbustere.
Ellers har det været en god uge for dem, der egentlig gerne vil snuse til alverdens (men helst amerikanske) webtegneserier, men ikke lige ved, hvor de skal starte. The Comics Beat bød på 24 timers webserier – med en anbefaling per time – og linkportalen Buzzfeed havde 42 helt fornuftige bud på, hvad der var værd at læse.
Også den amerikanske tegneseriekulturelites foretrukne website, The Hooded Utilitarian, var i humør til at samle sammen på det bedste af det bedste. Her var det bare 2012s bedste tegneseriekritik på nettet, det handlede om.
På fundraisersitet Kickstarter dukkede to spændende kampagner op: Én, der skal rejse penge til at udgive mangamesteren Osamu Tezukas “The Crater” på engelsk – og én, der skal gøre det muligt for Jack Kirbys barnebarn at udgive en bog om bedstefar, komplet med hidtil uudgivne fotos og sågar et ukendt teaterstykke (!).
Og så blamerede Apple sig igen ved at fjerne 56 tegneserier fra ComiXology med “voksent indhold”. Suk.
Ellers er det jo bare at se frem til næste weekends store Copenhagen Comics-festival!
Så lad os slutte med to bud på oplagte opvarmningsøvelser: En klog konference på Københavns Universitet og en afgangsudstilling fra Serieskolan i Malmö – med Nummer 9s egen Anna Sofia Hansen blandt de udstillende.
Om udstillingen ved linkredaktøren ikke mere, en man kan læse på plakaten nedenfor: