Læs fire historier fra opsamlingen af Jaime Hernandez’ Love & Rockets-historier her på Nummer 9.
Amerikanske Jaime Hernandez’ historier til det stilskabende og forgudede Love & Rockets-blad har været forsøgt udgivet en del gange herhjemme.
Allerede i 1983 sendte Interpresse det første af tre Mekanix-album på markedet. Siden skiftede Hernandez’ fortællinger karakter fra kulørt science fiction til vitale hverdagsfortællinger, og Interpresse forsøgte sig med to album mere, nu under titlen Locas. Det sidste udkom i 1989 og først nu, 22 år senere, står Aben maler klar til at tage tråden op.
“Speedy Ortiz dør” samler 288 siders årgangs-Jaime, hvoraf kun de 55 har været tilgængelige på dansk før. Titlen er hentet fra en af seriens mest ikoniske historier, “The Death of Speedy Ortiz”, men alle punktøserne Maggie og Hopeys smukt tegnede eskapader går for at være absolut mindeværdige.
Aben malers ambition er at udgive samtlige Jaime Hernandez’ originale Love & Rockets-historier over de næste år. Her er fire af de lidt kortere fra “Speedy Ortiz dør”: