Efterårets anden Cobolt-satsning på det kvindelige publikum er en helt anden størrelse end Motins dagbogsstriber. Læs 16 sider fra den kulsorte satire her!
Nok er omslaget lyserødt og nok skinner titlen forlokkende, men Maarten Vande Wieles danske debut er alt andet end sukkersød. “Paris” er en sorthumoristisk fortælling om forfængelige pigedrømme og de mennesker, der lever af dem, ikke mindst i modeverdenen. Den sort/hvide billedside er både nuttet, manieret og strengt grafisk – som en krydsning af Hanco Kolk og Junko Mizuno – og satiren er uforsonlig.
Smukke mennesker med grimme ideer gør PARIS til en usund cocktail af Vogue, Dior og Fifty Shades of Grey. I denne den sorteste af sorte komedier stilles alt, hvad man har hørt af slibrig sladder om den forsumpede bagside af mode, berømmelse og succes til offentlig skue i rampelyset og på catwalken.
– skriver Cobolt selv om “Paris”. læs de første 16 sider her: