Vi indrømmer det. Efteråret ER allerede godt i gang, men vi synes alligevel ikke, at I skal snydes for den her på Nummer9 så traditionsrige gennemgang af den brune årstids mange, lækre tegneserieudgivelser. Denne gang kigger vi på forlagene Zoom, Donovan og Fabel.
Inden vi går i gang, skal vi lige huske at minde jer om, at ændringer naturligvis kan forekomme. Med det i baghovedet kaster vi os hovedkuls ud i løjerne:
Zoom:
Hos Forlaget Zoom ligger de ikke på den lade side, og således er deres efterårsprogram tæt pakket med masser af gamle kendinge. Komplet med datoer for udgivelse følger her en liste over både albums og serieblade:
- Basserne 100% nr. 15: Basserne på øvelse
- Basserne: Nallerne væk (årshæfte)
- Hagar: Vikingehumor (årshæfte)
- Kaptajnen og ungerne: Højt at flyve (årshæfte)
- Blåfrakkerne: Blåfrakkerne i tågen
9. oktober:
- Zits blad nr. 3
- Mads & Misse: Højt at flyve
7. november:
- Basserne 100% nr. 16: En snebold kommer sjældent alene
- Basserne 1977
- Vakse Viggo: Højt at flyve
- Pondus 11 (endnu ingen titel)
4. december:
- Zits blad nr. 4
- Zits: Fanget
Forlaget melder desuden, at Zits-bladet er blevet godt modtaget og fortsætter ind i 2015. I blad nummer tre starter både Garfield og Erling som såkaldte ”fyldserier”. Af andre planer for 2015 løfter de sløret for både ”Rasmus Klump samlede værk 1” samt den gamle kending ”Rubine”. Både ”Flip og Flop” samt ”Tim og Thomas” vender i øvrigt også tilbage til de danske hylder næste år. Det hører vi nok mere om senere.
Donovan:
Forlaget Donovan har ligesom Zoom en ordentlig omgang udgivelser på vej i den mere eller mindre nære fremtid. Her er både gamle kendinge og nye stjerneskud fra den europæiske himmel:
- XIII nr. 19 “Sidste kapitel”
Af Vance / Van Hamme - Ria nr. 2 “Seglet”
Af Kiecker / Kiecker, Pullin - Ridder Goodwill nr. 15 “Det ottende kongerige”
Af Leturgie / Luguy - Ridder Goodwill jubilæumsnummer “Balkis’ vrede”
Af Leturgie / Luguy - Ridder Goodwill nr. 3, genoptryk, “Ganaels sværd”
Af Leturgie / Luguy - Atalante nr. 5 “Kalais og Zetes”
Af Crisse / Crisse - Bernard Prince nr. 15 “Storm over Cormoran”
Af Dany / Greg
Fabel:
Det lille forlag med det eventyrlige navn tager blandt andet en tur ind i hønsegården. De udgiver nemlig ”Den Store Gallapremiere med alle hønsene fra Ganske Vist (som mange måske kender fra Familiejournalen). Det er en børnebog, hvor hønsene skal lave teater.
Fabel står også bag ”Det Lille Hus på Skrænten”, der er en filosofisk fortælling for mindre børn om at miste.
Nummer 9s efterårsforskræp fortsætter om nogle dage. Bemærk, at artikelserien reflekterer de oplysninger, forlaget har udleveret, og at udeladelser kan forekomme, hvis Nummer 9s henvendelser ikke besvares.