Efter tre års ventetid er Thomas Mikkelsens debutbog “Troldmændene fra Vestmanneyjar” endelig på gaden. Nummer 9 har interviewet den unge serieskaber.
Et af Danmarks mest bemærkelsesværdige tegneserietalenter hedder Thomas Mikkelsen. Det ved vi, fordi han har leveret bidrag til antologier som “Sprit“, “Dokument” og senest “Kulkælderen“, men egentlig burde det have været tydeligt for enhver allerede for tre år siden.
Da stod Mikkelsen nemlig klar med “Troldmændene fra Vestmanneyjar”, en koncis lille genfortælling af et islandsk sagn, fortalt med åbenlyse hilsener til Mike Mignolas Hellboy, men i sit eget, lakoniske tonefald. Desværre kom en hel masse forskelligt i vejen, og først nu er bogen klar til officiel udgivelse som del af Forlaget Forlæns’ nye Budget-linje.
Hvordan er det at debutere med en tre år gammel tegneserie, Thomas?
– Det er altid vanvittigt skræmmende at vise sine ting frem, men nu er der jo allerede mange, der har set den, så det er jeg nok kommet mig over. Jeg tror, det værste er, at jeg skal bedømmes på noget nu, som jeg lavede for så længe siden. Det føles ikke helt fair. Men det kan måske bruges som en god undskyldning, hvis den får en alt for dårlig modtagelse, ha.
Hvad er din egen oplevelse af “Troldmændene” nu?
– Jeg er vel lige dele stolt og pinlig over den, som med alt andet, man laver. Der er heldigvis en masse ting, jeg ville have gjort anderledes nu, men samtidig er det inspirerende at tænke på, at jeg fik den lavet dengang. Jeg var lige droppet ud af Designskolen i Kolding og var flyttet tilbage til København i et lille værelse på Nørrebro. Til en fest på Gimle blev jeg introduceret for nogle forskellige mennesker fra miljøet, bl.a. Torben Hansen, som gav mig opgaven. Efter jeg havde forladt skolen, sprudlede jeg af kreativ energi, og med dén låste jeg mig inde på mit lille værelse og var stort set færdig med bogen halvanden måned efter. Det var en meget mærkelig periode, hvor jeg nærmest levede af rugbrødsmadder med hjemmelavet hummus og agurk.
Er det rimeligt at gætte på, at du havde læst lidt “Hellboy”, før du lavede den?
– Ha, ja, jeg havde læst rigtig meget Hellboy inden og endnu mere efter. Det er noget af det pinlige ved den, men forhåbentlig skinner det ikke alt for meget igennem.
Hvordan fandt du i sin tid frem til sagnet, den er bygget på?
– Jeg fandt det i “Scandinavian Folk Belief And Legend”, en af mine yndlingsbøger. Det stod mellem den her historie og så én om hekse, der stjæler rust fra kirkeklokker. Folketro er en stor inspiration for mig, og også en af grundene til, at jeg holder meget af Hellboy.
Da hovedpersonen Eirikur rejser igennem Island, ser man en række fabeldyr. Hvor kommer de fra?
– De er fra et dansk/islandsk sagn om, hvordan de fire væsner beskyttede Island mod at blive invaderet af Harald Blåtand. De kan også ses i det islandske våbenskjold. Jeg har faktisk en masse skitser og et par sider fra en påbegyndt børnebog over dén historie, men de er næsten lige så gamle som “Troldmændene”. Kan ikke huske, hvorfor jeg stoppede med den, men har stadig lyst til at lave den. Det er virkelig en vild historie.
Apropos dyr: Hvad er det for en fugl, der optræder på forsiden og som følger figurerne?
-Det er lunder/søpapegøjer. De har ikke nogen dybere betydning for historien, men jeg havde dem med af flere andre årsager. For det første, fordi de repræsenterer Island. De lever også andre steder, men jeg forbinder dem mest med det sted. For det andet har lunder et dejligt bekymret udtryk, hvilket passede godt, og for det tredje var det for at sætte farten ned i den i forvejen korte historie.
Hvordan endte du med at fortælle den udelukkende via “voice over”, altså med tekst i tekstkasser?
– “Troldmændene fra Vestmanneyjar” blev som sagt lavet over meget kort tid, hvilket også var meningen. Jeg havde hverken skrevet et manuskript eller lavet en længere tegneserie før, så jeg valgte ikke at gøre det alt for avanceret for mig selv. Jeg benyttede mig af det, jeg senere har hørt hedder “Marvel/Søren Mosdal-metoden”, hvor man har en vag idé om, hvad historien skal handle om, så tegner man den, og til sidst skriver man den. Der var i det hele taget ikke særlig meget fremadtænkning under tilblivelsen. Jeg havde sagnet fra bogen, som er 3 sider langt. Så lavede jeg thumbnails til fem sider, tegnede de fem sider og så forfra igen. Alle detaljer fandt jeg på hen ad vejen, og måske skrev jeg nogle noter, men ellers blev teksten først skrevet, efter alt var tegnet. Det er ikke den mest holdbare måde at gøre det på, men det gik dælme stærkt!
Tegneserien rammer en meget nøgtern, konstaterende tone midt i alt det fantastiske. Hvad var dine overvejelser omkring det?
– Så vidt jeg husker, gjorde jeg mig ikke de store overvejelser. Som sagt var jeg ikke vant til at skrive, men jeg er da glad for, at jeg har holdt een bestemt tone, ha! Torben (Hansen, forlægger på Forlaget Forlæns, red.) fik også en fyr – jeg aner faktisk ikke hvem det var – til at rette den igennem for fejl i sproget og måder, jeg kunne formulere det anderledes på. De rettelser kommer faktisk først med i den her version.
“Troldmændene fra Vestmanneyjar” er en tegneserieudgave af et sagn, din “Dokument”-tegneserie byggede på en vandrehistorie, og nu skal du snart arbejde med en fodboldhistorie fra Tibet. Foretrækker du at arbejde ud fra andres forlæg?
-I “Troldmændene” var det simpelthen, fordi det skulle gå stærkt. Jeg startede med at skitse noget til en historie om somaliske pirater og dinosaurer, men kunne hurtigt se, at jeg nok var nødt til at finde et fundament, der allerede fungerede. Det gav mig meget mere ro til at koncentrere mig om vigtigere ting, og jeg har altså også digtet lidt ud over den originale historie. Med “Super dybt hul” (fra “Dokument”, red.) var det måske mere et tilfælde. Jeg havde længe tænkt på at lave netop dén historie, men mere som en horror-tegneserie. Dén kommer måske en dag. I forhold til historen om Michael Nybrandt, international koordinator for det tibetanske fodboldlandshold, har jeg grebet muligheden for at tegne en fantastisk virkelig historie, uden blod og monstre – det er åbentbart det eneste, jeg kan finde på selv. Den er også anderledes i og med at manuskriptet 100% er skrevet af en anden. Jeg tror på, at der nok skal komme noget mere originalt fra mit hoved en dag, men indtil nu har det været med støttehjul.
Hvad digtede du til i “Troldmændene fra Vestmanneyjar”?
– Stort set alt visuelt. Den oprindelige historie beskriver ikke rigtig detaljer, f.eks. hvordan troldmændene ser ud. De store væsener på rejsen, hesteritualerne, døden. De væsner, som troldmændene fremmaner, er en gammel nordisk magi, der hedder et finneskud. Deres udseende har jeg også digtet videre på, men den grundlæggende historie er den samme.
