Nummer 9s lynkursus i den danske tegneseries historie er nået til 80’erne, albumseriernes berømmede guldalder.
8. september 1979 udkommer første bind af den nye danske albumserie Valhalla, “Ulven er løs”. Den danske presse bombarderes med markedsføringsmateriale, voksne mænd i vikingekostumer marcherer gennem Københavns gader og førsteoplaget på svimlende 100.000 eksemplarer bliver hurtigt udsolgt.
“Ulven er løs” er tegnet af Peter Madsen, forfattet af Hans Rancke-Madsen og farvelagt af Søren Håkansson, men succesens egentlige bagmand er Henning Kure, medforfatter og forlægger hos tegneserieudgiveren Interpresse. Idéen om at sætte gymnasieeleven Peter Madsen til at tegne et dansk svar på kæmpesuccesen Asterix er hans, og Valhalla kommer til at indvarsle en guldalder for danskproducerede albumserier.
Danmark er midt i et “albumboom”, der kan føres tilbage til starten af halvfjerdserne, hvor den danske tegneseriekultur for første gang kommer på omgangshøjde med verden. Ungdomsoprørets fejring af folkelige, populærkulturelle udtryksformer fører til en ny interesse for både amerikanske hæfter og fransk/belgiske album, der begynder at blive tilgængelige både via tegneseriebutikker som Fantask og i dansk oversættelse.
I første omgang er det især USAs underground-serier, der lægger inspiration til nye danske tegneserier som f.eks. Ole Lindqvists syrede Mæ bjæller på sjælen, kunstnerkollektivets Røde Mors håndfast politiserende August & Sofie og Claus Deleurans lunt satiriske Thorfinn. Deleuran udvikler sig siden til én af landets vigtigste og mest folkekære serieskabere med hovedværker som “Rejsen til Saturn” og den uafsluttede Illustreret Danmarks-historie for folket, før han dør alt for tidligt i 1996.
Ellers er det mest 70’ernes apolitiske fanzines, der med inspiration fra fransk/belgiske serier og amerikansk superhelteramasjang danner afsæt for fremtidens danske tegneserieskabere.
Tidens talenter træder deres barnesko i hjemmebryggede magasiner som Sejd og Blomstrende Spaghetti, og da albumsalget for alvor eksploderer i slutningen af 70’erne, står de spirende tegnere på spring for at levere danske replikker til importvarer som Anders And, Splint & Co., Tintin og så videre.
I starten af firserne køber danskerne flere tegneserier end noget andet land i den vestlige verden – målt i forhold til indbyggertallet. Valhalla er langt fra den eneste danske serie, der får del i succesen, for selvom det er markant billigere at importere og oversætte værker fra udlandet, så sørger nøgleskikkelser i den danske forlagsverden – ikke mindst altså Henning Kure og Interpresse – for, at der også bliver taget chancer med danske album.
Blandt serierne fra dén tid, der i dag er en slags folkeeje, kan ud over Valhalla nævnes Sussi Bechs Nofret, Freddy Miltons Familien Gnuff og nyligt afdøde Rune T. Kiddes anarkistiske versioneringer af klassisk fiktion.
Netop Kidde får med sit personlige, upolerede udtryk følgeskab af kolleger som Peter Kielland-Brandt (f.eks. Ulvevinter) og Mårdøn Smet (f.eks. Spildte Guds ord på Balle-Lars). Inspireret af både den amerikanske underground og tidens vitale everything goes-kunstscene giver de kompromisløst los i grovkornede og/eller arty tegneserier præget af en egensindig streg. Tegneserier som personligt udtryksmiddel er et nyt fænomen i Danmark, hvor kunstarten altid først og fremmest har været kommerciel, og set i bakspejlet markerer dét et lige så væsentligt nybrud som den fransk/belgiske albumtraditions indtog.
