I anledning af den danske tegneseries runde fødselsdag er Nummer 9 klar med en firedelt lyntur fra 1913 til nutiden. I dag: Fra 40’erne til 60’erne.
9. april 1940 indleder det tyske militær Operation Weserübung-Süd og indtager med legende lethed den lille nordlige nabo Danmark. Det bliver begyndelsen på fem sure år for danskerne, men paradoksalt nok en frugtbar periode for den danske tegneserie, der tager et par tigerspring frem mod et mere alsidigt og tidssvarende tegneserielandskab.
Holger Philipsens dynamiske Carlt bringer som én af de første hjemlige striber den helt brede vifte af tegneserievirkemidler i spil, fra fartstreger til lydord. Og så får danskerne langt om længe hjemmegroede “episke” stribeserier, ikke mindst Styrmand Rask og Willy på Eventyr. Begge starter som afløsere for serier fra den engelsksprogede verden, der må opgive at levere varen til det besatte Danmarks aviser og ugeblade.
Senere får serierne arvtagere som den fine Prins Valiant-pendant Egene af Willy Nielsen og en ny udgave af Willy på Eventyr, nu tegnet af Tage Andersen, forfattet af Aage Grauballe og spækket med Jens Lyn‘sk science fiction-ramasjang. Og så vokser en tradition for episke børneserier frem, bedst repræsenteret af Harry Nielsens Bamse og Dukkelise og Vilhelm og Carla Hansens udødelige Rasmus Klump.
Tiden efter anden verdenskrig kommer efter nogle magre år til at bære præg af stigende velstand, især i den blomstrende middelklasse. Hvor de tidlige danske tegneserier i høj grad har været befolket af excentrikere alene eller i (dis)harmonisk samklang, danner kernefamilien nu omdrejningspunkt for stribeserier som Helge Halls Hans og Grethe, Jørgen Mogensens Poeten og Lillemor og Kaj Engholms Far til fire. Resultatet er ofte hyggeligt, men sjældent meget ophidsende, selvom Mogensens stribe har mere bid end konkurrenternes.
Samtidig, i grænselandet mellem billedkunst og tegneserier, skaber Palle Nielsen den store billedserie Orfeus og Eurydike, som først mange år senere blev skrevet ind i dansk tegneseries historie …
