I anledning af den danske tegneseries runde fødselsdag er Nummer 9 klar med en firedelt lyntur fra den spæde begyndelse til nutiden. I dag: 1913-1940.
7. marts 1913 debuterer den danske stribeserie De 3 små mænd og Nummermanden i ugebladet Verden og Vi. Humorist og multikunstner Robert Storm Petersens anarkistiske tegneserie bliver senere kanoniseret som den første danske af slagsen.
Det er ret beset noget vrøvl.
Både Storm P. selv og kolleger som Carl Røgind har brugt Danmarks tradition for satiretegninger som afsæt for deciderede tegneserier i årevis, da De 3 små mænd og Nummermanden startede deres terrorkampagne mod Københavns bedre borgerskab.
Men når det nu blev sådan, den officielle sandhed kom til at tage sig ud, så er dansk tegneseries sene fødselsdato – knap 20 år efter stribeseriens kommercielle gennembrud i USA – på en måde ret passende. For den danske tegneserie er født på bagkant.
I 1920’erne begynder amerikanske tegneserieskabere at eksperimentere med lange, fortsatte fortællinger i avisstriberne. Først i 1940’erne gør danskere dem kunsten efter. Og da den humoristiske amerikanske stribeserie efter 2. verdenskrig når nye højder af sofistikation med Radiserne, Pogo, Barnaby og så videre, er de danske striber stadig dominerede af harmløse hverdagsunderfundigheder.
Så konservativt er tegneserie-Danmark, at aviser og ugeblade helt frem til 50’erne vægrer sig ved at bringe serier med talebobler. De bliver simpelthen retoucheret væk, så teksten kan placeres under billederne. Og vi skal helt frem til 70’erne, før der for alvor begynder at tegne sig alternativer til aviser og ugeblade som kommercielt gangbare udstillingsvinduer for dansk tegneseriekunst.
Alligevel bliver der produceret striber med international gennemslagskraft i det lille land mod nord. I 1922 starter Storm P. Peter Vimmelskaft, der hurtigt bliver til Peter og Ping. Serien er modsat dén om de tre små mænd overvejende dialogbåret, men finder alligevel afsætning i lande som Holland, Frankrig, USA og Sovjetunionen.
Senere, i 1937, starter Henning Dahl Mikkelsen pantomimeserien Ferd’nand, en bragende verdenssucces, der leder “Mik” til USA, hvor han bliver bonkammerat med Anders And-tegner Carl Barks. Og i 50’erne fører Jørgen Mogensen og Cosper Cornelius under det fælles pseudonym MOCO Alfredo frem på det internationale marked. Serien om den uheldige flanør går på sit kommercielle zenith i hele 100 aviser.
Imens, på hjemmefronten, er serieskabere som Axel Ingvar Johansen (Prins Pilfinger) og Kaj Engholm (Fedthas) leveringsdygtige i veludførte, men relativt uambitiøse mainstreamserier. Så er der mere kant i Hanne Hansens smukt tegnede socialrealisme light – signeret af illustratorikonet Arne Ungermann – og i kommunisten Herluf Bidstrups mesterligt udførte og helt ordløse satirestriber.
Og så kom tyskerne …
