Kulkælderen 5
Femte udgave af antologien Kulkælderen har temaet ‘horror’ og bidrag fra blandt andet Simon Bukhave, Tom Kristensen og Stine Spedsbjerg.
Kulkælderen er både navnet på en københavnsk tegnestue, der blev stiftet i 2012, og på den løbende antologi, der begyndte at udkomme i 2013. I de indtil videre fem udgivelser af slagsen har fremtrædende tegneserieskabere som for eksempel Rikke Bakman, Thomas Mikkelsen, Katrine Marie Nielsen og Karoline Stjernfelt slået deres streger, og antologiserien er blevet en art katalog over navne, der er værd at holde øje med. Kulkælderen 5 har temaet ‘horror’, hvilket ikke er så afgørende igen al den stund, at bidragyderne ikke holder sig rigidt inden for genrekonventionerne, og at kældersamlingerne i det hele taget har en slagside i retning af det dystre og urovækkende. Men der optræder dog såvel monstre som lystmordere i temanummeret, så formalia skulle være på plads.
Fra Tom Kristensens “Bulwerk”
Finske Mari Ahokoivu (Batuman) har ridset en ekspressiv goth om pligt og skyld og en sort kat. Simon Bukhave (“Danmarks svar på Charles Burns“) leverer det mest traditionelle gys. Erland Hjortland Sandøys (Fiesta-magasinet) bidrag er mere fabel end gys, om end lidt klammere end den gennemsnitlige fabel. Søren Glosimodt Mosdal og Jacobs Ørsteds (Rockworld) ditto er en gennemført ulækker vittighed. Cathrin Peterslund (The Hostess) fisker poetisk uhygge op af noget, der ligner fortidens Nyhavn. Zarah Juul (tidligere spiludvikler og nu selvstændig børnebogsillustrator) mimer et mobbeoffers hævn(fantasi). Sofie Louise Dam (This Land is My Land) fabulerer over mareridtets væsen og væsener. Tom Kristensen (Martin) skildrer et bolværk, der holder dæmonerne ude. Og Stine Spedsbjerg (Stinestregen) viser en mere ordknap og alvorstung side af sit talent frem.
Fra Stine Spedsbjergs “Dream”
Hvis undertegnede skal fremhæve nogen bidrag frem for andre, så demonstrerer Simon Bukhave sit særdeles solide greb om horrorgenren med hans “When the girl comes home”. Oplægget med en ugleset geek-girl, der omkommer tragisk, da nogle landsbyrødders mobberi udvikler sig uheldigt, er en kliche af næsten uhåndterbar størrelse. Men Bukhave kører alligevel hele vejen hjem ved at opsætte et helt forrygende amatørteaterstykke i landsbyens forsamlingshus 20 år senere, skrevet af pigens mor. Det er i sammenstødet mellem pausekaffe og -småkager under dannebrog og det stadigt mere foruroligende skuespil, at antologien kommer tættest på egentlig uhygge. At Bukhaves streg er så “tegneseriet” og overfladisk ren og ligepå og børnevenlig gør det kun så meget desto mere virkningsfuldt. Jo, der er noget burnesk over det.
Fra Simon Bukhaves “When the girl comes home”
Stine Spedsbjerg har fat i lidt af den samme uncanny/uheimliche fornemmelse i hendes “Dream” om parforholdsusikkerhed og et mareridt, der måske/måske ikke var en drøm. Mari Ahokoivu og Cathrin Peterslund rammer på hver deres ganske forskellige måde noget af den gotiske stemning fra dengang, moderniteten og sekularismen så småt begyndte at snige sig ind i litteraturen og frembragte den konflikt, der er drivkraften i ethvert godt gys. Og Tom Kristensens “Bulwerk” – ja, den er faktisk ikke særligt uhyggelig, men hold da helt op, hvor tegner han efterhånden bare blæret godt.
Grafisk holder samlingen et ganske højt niveau og favner et bredt spektrum af udtryk og indfaldsvinkler. Den giver også mulighed for at stifte bekendtskab med nye navne eller at se velkendte fra en lidt anden side. Blot skal læseren være indforstået med præmissen; at det primære udbytte består i at orientere sig i et udvalg af skandinaviske tegneserieskabere. I den henseende fungerer kulkælderens udgivelsesserie fortrinligt. Og med Fiestamagasinets bortgang er det blevet endnu vigtigere at værne om netop denne form for kulturbærende tegneserieinstitutioner. (NB! Samlingen koster næsten heller ingenting.)
