Batuman: I liv og død
Finske Mari Ahokoivu dyrker med Batuman det triste i parodien på den klassiske kappeklædte amerikanske superhelt.
Det er gennemført trist at være superhelten Batuman. Ikke alene må han trækkes med et livslangt traume over at have set sine forældre blive dræbt. Han må også slås med et supplerende, men ikke helt defineret, traume omkring flagermus.
Og så er det ikke engang det, der gør finske Mari Ahokoivus Batuman mest trist – men mere, at han han ikke rigtig har nogle venner. Han er ensom; selv Robin gider ikke invitere ham med til fødselsdag.
Ahokoivus lille 48 siders tegneserie er selvfølgelig en indlysende parodi på Batman, hvor de store actionsekvenser fra forbilledet må vige pladsen for den mere pinagtige og kiksede bagside af superhelt-medaljen.
I en helt simpel streg suppleret af enkelte staffagefarver rammes den kappeklædte superhelt i sit forsøg på at åbne op overfor Kattedamen, hvilket er mindst lige så kejtet som hans bestræbelser på at bestille den rette hipster-kaffe på cafeen. Ahokoivu har et godt øje for det akavede.
Det er derfor ekstra ærgerligt, at bestræbelserne på at parodiere Batman på denne facon er set bedre før. Danske Johan Krarup overgår for eksempel langt Ahokoivus evner udi at vende vrangen ud på figuren i hans parodi, som kan læses i tegneseriebladet Fiesta.
Ligesom Lego Batman Filmen fra tidligere i år også har godt fat i samme figurs ensomhed med et bedre resultat til følge.
Mari Ahokoivu mangler dybde og omfang i sin Batuman. Han bliver aldrig rigtig vedkommende i udgivelsens tre små fortællinger, der i stedet kommer til at fremstå som et udkast til noget, der kunne have været meget sjovere. Og det er en trist oplevelse – også selvom albummet ikke tager meget mere end ti minutter at læse.
Del på
