Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
Og velkommen til tredje del af vores adventskalender om De Fantastiske Fire.
Vi brugte ét afsnit på de første 102 numre … og nu bruger vi ét afsnit på resten, fra efter Lee/Kirby hele vejen op til i dag.

John Byrne er en tegner og forfatter, der kan lide at lege med mediet – som her, hvor han genskaber fire forskellige rentegneres stilarter fra Kirby-årene.
Der er selvfølgelig mange op- og nedture, men Fantastic Four har nu også haft ganske gode perioder, så det bliver ikke en lang klagesang. Og for mit vedkommende, så er det nok især John Byrne, som har klaret det bedst, selv om det i bund og grund var en kopi af Lee og Kirby. I nyere tid har Jonathan Hickmann stået for et forrygende run.
Vi kommer også lidt ind på filmene og andre formere for uhyrligheder, men jeg håber ikke det, ødelægger den gode julestemning.
God jul fra Kim og Morten
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello